Sådan vælger du den rigtige storkøkkenleverandør

Der er i nærheden af 100 storkøkkenleverandører på markedet plus de mange udenlandske leverandører. Nogle er specialister mens andre har hele paletten af storkøkkenprodukter. Det kan derfor være svært at skelne dem fra hinanden.

Service og erfaring er faktisk det springende punkt i branchen, uanset hvilken type forretning du skal bruge udstyr til. Det er først når et produkt går i stykker, at man for alvor kan se forskel på leverandørerne og deres set-up. Det er her, at nogle finder støtte i, at de har købt et dyrere produkt mens andre vil ærgre sig over, at de i situationen har købt for billigt. 

Når din forretning først kører, så er du jo afhængig af, at dit udstyr ikke er nede i for lang tid. For hver dag der går uden essentielle maskiner såsom ovne, køleskabe og kaffemaskiner, giver det tabt omsætning og utilfredse kunder. 

For eksempel: 

  • Går din ovn i stykker, kan du ikke lave varm mad. 
  • Går dit køl eller frys i stykker, kan du risikere at skulle smide råvarer ud. 
  • Går din opvaskemaskine i stykker, skal du tage en rigtig stor opvask i hånden. 
  • Går din røremaskine i stykker, skal du røre tingene op i hånden.

Derfor er der nogle produkter, hvor det giver rigtig god mening at købe noget ordentligt udstyr, og så måske spare penge på andre områder der er knap så kritiske for din forretning. 

En god huskeregel er, at jo vigtigere det pågældende udstyr er for dit kerneprodukt, jo bedre skal det være.

Typer af leverandører

Specialister

Specialister er eksperter inden for én produktgruppe. Det kunne være køl, kaffe, bageri, opvask, slagteri, rustfrit stål med mere. De besidder en rigtig stor viden inden for et bestemt område og har også et stort serviceapparat samt reservedele til at bakke det op. Hvis du bruger specialister, vil du dog ikke kunne opnå en samlet rabat, som hvis du samlede alle køb hos én storkøkkenforhandler. Derudover vil du skulle jonglere med flere forskellige firmaer og kontaktpersoner og holde styr på leveringer der kommer på forskellige tidspunkter.

Generalister (totalleverandør)

En stor del af branchen er generalister. Det vil sige, at de favner bredt inden for mange produktkategorier og er leveringsdygtige i total-leverancer uden nødvendigvis at være ekspert i de enkelte produkter. Nogle har et stort serviceapparat bag sig, andre har ikke. Nogle har deciderede projekt-afdelinger som kan tegne, andre har ikke. Kunder vælger ofte en generalist, fordi det er nemmere at købe alt ét sted, og de derfor ofte kan få nogle bedre priser.

Udenlandske webshops

Der er efterhånden en håndfuld udenlandske (ofte tyske) webshops der er gået ind på det danske marked, hvor hjemmesiden er blevet oversat til dansk. Typisk har de ikke nogen fysisk dansk afdeling, men styres fra for eksempel Tyskland eller Sverige, hvor der sidder en landeansvarlig der står for salget. Varerne sendes derfor også fra det pågældende land med en lille uges leveringstid. 

Ofte finder du de samme typer varer hos disse webshops til en meget lavere pris, men det er også primært varer de selv får produceret i Kina. Det vil sige, at der ikke er et kendt brand på varerne, og man må stole på at dem der importerer det foretager en form for kontrol med produktionen. 

Leveringstiden er ofte længere fra udenlandske shop, og sker der noget med produktet så skal man ofte vente lang tid på en reservedel og er ikke nødvendigvis dækket så godt som man er herhjemme. Så det er et sats, hvis man vælger at købe et produkt fra en tysk leverandør, og det beror ofte på en afmåling mellem pris, kvalitet og efterfølgende service.

Danske webshops

Storkøkkenmarkedet har set en stigning i antallet af rene webshops de seneste år. De har ikke nogen butik eller eget lager. I stedet har de dropshipping-aftaler med danske importører og producenter, som lagerfører og sender varen for webshoppen. De køber altså først varen hos leverandøren, når de har en kunde. 

Kendetegnet for mange af denne type forhandlere er en lidt længere leveringstid, de har adresse i et privat hjem og ofte har de et ekstremt stort produktudbud. De sælger ofte produkterne billigere end andre fordi deres omkostningsniveau er lavere, men har nogle gange også sværere ved at give samme høje service, fordi de ikke har samme kontrol over varen som de andre udbydere. 

Webshops er fornuftige at handle ved når du skal bruge nogle enkelte ting, eller hvis du skal indrette et mindre storkøkken, som du ikke har brug for meget rådgivning til. Det er f.eks. kaffebarer, streetfood og små caféer.

Husk købeloven ved erhvervssalg

Man skal huske, at ved erhvervssalg er der aftalefrihed. Derfor kan en storkøkkenforhandler tilsidesætte købeloven.

Reservedelsgaranti (12 måneder – lovpligtig)

Det er krævet at man yder reservedelsgaranti i 12 måneder. Det foregår således: 

  1. Dit udstyr går i stykker. 
  2. Du kontakter leverandøren med modelnummer eller typeskilt. 
  3. De sender dig en sprængskitse (skitse med alle dele på maskinen adskilt). 
  4. Du peger den reservedel ud du skal bruge og notere nummeret på reservedelen. 
  5. Leverandøren sender dig reservedelen uden beregning. 
  6. Du skal altså selv stå for fejlsøgning og montering af reservedel.

Garanti (fuld garanti dækker timeløn og reservedele)

  1. Dit udstyr går i stykker. 
  2. Du kontakter leverandøren. 
  3. De sender enten en mand forbi eller får udstyret forbi deres værksted (hvis det er mindre udstyr). 
  4. De udbedrer fejlen for dig uden beregning inden for garantiperioden. 

Med mindre du er teknisk uddannet, så vil langt de fleste stå lidt magtesløs, hvis de kun har reservedelsgaranti. Skal man rekvirere en tekniker, så koster han både kørsel, udkald og timeløn. Ofte løber det op i minimum kr. 1.500 ekskl. moms. Har han ikke reservedelen så skal den først bestilles og et nyt servicebesøg skal sættes op. Endnu kr. 1.500 ekskl. moms eksempelvis. 

Derudover er det vigtigt at huske, at garantien kun dækker normal brug af produktet. Det vil sige brug af produktet til det den er lavet til. Manglende rengøring, forkert brug, sikringer gået i el-skabet, forkert tilslutning, brugsdele (en pære eks.) dækkes normalt ikke.