Kølediske og betjeningsdiske

18 produkter

Levering, indbæring og service

Kontakt

Praktiske kølediske og betjeningsdiske til delikatessen og slagterforretningen eller bageren og den lille café. Betjeningsdiskene uden køl får vi fra SAYL BARCELONA, og kølediskene får vi hovedsagelig fra danske Tefcold. Men vi har andre leverandører vi kan gå til, hvis du har et behov der ikke lige dækkes her på siden. Vi har solgt kølemøbler i mange år, og hjælper dig gerne med vedligeholdelse og service, så du har praktiske og energieffektive kølediske i mange år.

Kølediske der øger salget af fødevarer

Vi har et bredt sortiment af flotte kølediske fra bl.a. Tefcoldm som bruges i supermarkeder, slagterforretninger, delikatesser og bagerier.

LPD-serien fra Tefcold er særligt populær i bagerier og caféer. De har flytbare hylder, og fås både med vinklet front og buet front som giver bedre overblik. 

Kølediske til café og bageri

  • Kølediske med ventileret køl (Bl.a. krav til flødekager)
  • Enkelte modeller med vipbar frontglas for let rengøring
  • Enkelte modeller til chokolade med fugtighedsstyring
  • Enkelte modeller med åben front til self-service hvor kunden tager selv
  • Enkelte modeller uden køl til tørkager som muffins og croissant

Kølediske til slagter

SOCA-serien fra Tefcold er en række af praktiske slagterdiske med god plads til alle dine udskæringer. De kommer med anti-kondens glas, som forbedrer udsynet til diskens indhold, en praktisk 25 cm dyb bordplade i rustfrit stål til at have en bakke eller noget indpakningspapir stående og flat topglas på fronten, som letter ekspeditionen. De har ventileret køling som sikrer, at temperaturen er korrekt over det hele og dine råvarer holder sig friske. Opbevaringsplads under disken. Frontglasset kan let slås ud, for en nemmere rengøring sidst på dagen.

Diske til delikatessen

SOCB-serien har de samme fordele som SOCA-serien, men er ikke helt så dyb, hvilket gør den idéel i delikatessen eller sandwich-baren.

Rengøring og vedligeholdelse af kølediske

Vi anbefaler kraftigt at du rengør dine kølemøbler minimum en gang i kvartalet, men gerne oftere i bagerier og caféer, hvor der er meget støv. Hvis dette ikke overholdes, kan køleren ikke komme af med varmen, hvilket leder til mere larm, højere strømforbrug og i sidste ende til nedbrud. En ny kompressor er ret dyr at få udskiftet.

Hvis du eller dit personale ikke har tid til at rengøre, kan du bestille en serviceaftale hos os, så der kommer en køletekniker ud og rengør og foretager eftersyn af dine kølemøbler.

Skulle der ske noget med udstyret er du dækket ind under 12 måneders fuld garanti både på timeløn og reservedele. Kølemontørerne med reservedele kører rundt i hele landet og kan hurtigt hjælpe dig, så du kan komme i gang igen med dit udstyr.

Betjeningsdiske uden køl

Vi førere også forskellige betjeningsdiske uden køl, som bruges til fremvisning af for eksempel brød og tørkager.

Vi har nogle flotte modeller fra spanske SAYL BARCELONA. Her er der en leveringstid på cirka 4 uger.