Kombiovne med vaskesystem og opskrifter

23 varer

Case - Guac'n Go, mexicansk takeaway

Unox er Verdens mest solgte industriovn, og med en kombiovn fra dem, kan du lave mad hurtigere, billigere og med samme resultat hver gang. Få en erfaren kok forbi, som kan vise dig hvordan du kan tilberede maden smartere og gøre andet udstyr du har overflødigt. Besparelsen på arbejdstid, strøm og madsvind - gør at tilbagebetalingstiden kan være ned til 6-24 måneder - afhængigt af hvad og hvor meget du laver.

Vælg den rigtige UNOX-serie

  • CHEFTOP ONE: Til Café, takeaway, kantine og catering, hvor der laves simple retter i få timer om dagen (GN plader)
  • CHEFTOP PLUS: Til restauranter der laver komplicerede retter eller steder med uerfaren personale eller køkkener hvor man bruger ovnen i mere end 5-6 timer (GN plader)
  • BAKERTOP ONE: Hvis du primært skal bage standard brød og kager, men også simple madretter (60x40 cm & GN 1/1)
  • BAKERTOP PLUS: Hvis du skal bage wienerbrød/croissant, surdejsboller og småkager, men også komplicerede madretter eller har uerfaren personale. (60x40 cm & GN 1/1)

Hvad er en kombiovn?

En professionel kombiovn bruger total eller delvis damp til at lave maden, og den er i stand til at genskabe specifikke klimatiske forhold for hver type madlavning. Alt dette udmønter sig i muligheden for at du kan:

  • Tilberede med "tør" luft (altså uden damp), som giver mulighed for en højere varmetilberedning såsom grillning, stegning og bruning, eller delikat lavtemperaturtilberedning som dehydrering af frugt og grøntsager.
  • Tilberede med delvis damp (dvs. med lav procentdel af fugtighed), som giver dig mulighed for at stege, slowcook'e, braisere, stuve og meget mere.
  • Damptilberedning (dvs. med meget høje procentdele af fugtighed) ved enhver temperatur: sous-vide-tilberedning, regenerering, dampning osv.

Hvad er fordelene ved en kombiovn?

De vigtigste fordele ved at bruge en kombiovn, i stedet for en almindelig konvektionsovn, er:

  • Alsidighed
  • Energibesparelse
  • Reduktion af tilberedningstider
  • Reduktion af arbejdskraft i køkkenet

En kombiovn giver dig mulighed for at tilberede mere end 90 % af dine menupunkter uden behov for tilberedningsopsyn, hvilket giver sig udslag i arbejds- og tidsbesparelser og et mere sikkert og mere organiseret køkken.

Skal du have emhætte til din kombiovn?

Normalt vil man skulle have en form for udsugning til ovnen, da der dannes damp, os og lugt, alt afhængig af hvad man laver i ovnen. Der er to løsninger:

  1. Du kan stille ovnen under en almindeligt industriemhætte. Den tager det hele. Det er nok den smarteste løsning, hvis du har andre maskiner der kræver udsugning.
  2. Du kan tilkøbe en UNOX Steam Condenser der monteres direkte oven på ovnen. Den tager det meste af damp og lugt fra ovnen, også når man åbner døren. Der skal én på hver ovn, hvis de står ved siden af hinanden. Men hvis du har to ovne oven på hinanden, så er det nok med én steam condenser. Man kobler nemlig begge ovne til den via én slange.

Vælg mellem One og Plus

One

Klassisk kombiovn med touchscreen, damp, vaskesystem og indstik kernetemperatur. Den kan altså dampe, stege, grille, ryge, langtidsstege ved lav temperatur med mere. Fantastisk luftfordeling sikrer ensartet resultat og mindre svind med fugtighedsstyring. Gem nemt din opskrift til næste gang. Denne ovn er til dig der skal kunne lave forskellige ting, for eksempel i en kantine eller restaurant, men som kun skal bruge den 2-3 timer om dagen.

Plus

Cheftop Plus har samme gode egenskaber som One, men den er ca. 20% mere energieffektiv, og den giver et hurtigere og bedre bage/stegeresultat.

Plus har den vigtige funktion der hedder Adaptive.Cooking, som tilpasser dit valgte bageprogram live, hvis døren er åben længe eller hvis ovnen er fyldt til maks.

Teknologien Multi.Time hvis du skal lave flere selvstændige retter på samme tid. Ovnen giver besked hvornår de forskellige retter er færdig.

Plus kan tilgås hjemmefra og med selvdiagnosticering giver den selv besked ved driftstop.

Tre lags glas giver yderligere isolering, så man sparer en del på strøm, og så brænder man ikke fingrene på glasset.

Vaskesystemet vasker også bag blæserskærmen, hvilket One-modellen ikke kan. Ring og hør om flere fordele ved Plus-modellen.