FAQ
Betaling
Kan jeg sikkert bruge mit kreditkort på webshoppen?
Ja, du kan trygt bruge dit dankort eller visakort. Alle betalinger bliver krypteret og foretages på en ssl-sikret side.
Bliver mine penge hævet umiddelbart efter, at jeg har bestilt?
Beløbet bliver først trukket på betalingskortet, når varen er blevet afsendt. Det betalte beløb er dog kun reserveret i 7 dage, hvilket i nogle tilfælde (ved bestillingsvarer og restordre) er før varen sendes. Derfor kan vi enten aftale, at vi må hæve beløbet inden de 7 dage og inden varerne sendes, eller vi kan aftale at du laver en bankoverførsel inden vi sender varen.
Jeg sidder i det offentlige, kan vi betale i webshoppen med EAN-FAKTURA?
Ja, når du har fundet de produkter du vil købe trykker du på indkøbskurven i højre hjørne. På den næste side skal du indtaste jeres 13 cifrede EAN nummer i kommentarboksen samt dit navn eller anden reference. Herefter går du ”til betaling” og følger instrukserne. Når du har udfyldt navn og adresse skal du krydse EAN faktura af, hvor andre vælger betalingskort og ellers bare gennemføre ordren. Når vi har behandlet din ordre, vil I herefter modtage en EAN faktura på det leverede.
Efter købet
Får jeg en bekræftelse på min bestilling og en faktura?
Naturligvis. Du får både en bekræftelse og faktura på mail.
Kan jeg få gensendt min faktura?
Ja, du kan ringe til os på 42 61 39 95 eller sende os en mail til info@cosina.dk.
Hvordan følger jeg min ordrestatus?
Hvis din vare sendes med pakkepost, kan du følge pakken med det track and trace nummer du får tilsendt på mail, så snart vi har behandlet din ordre. Sendes den med fragtmand kontakter vi dig med et leveringstidspunkt enten på telefon, mail eller sms.
Levering og forsendelse
Hvordan leveres varen?
Mindre forsendelser bliver ekspederet af Post Danmark og GLS og større eller skrøbelige pakker sendes med Danske Fragtmænd. Det gælder forsendelser på mellem 0 og 25 kg.
Forsendelser derover bliver leveret med fragtmand. Varen leveres ved kantstenen typisk den kommende hverdag efter afsendelse og typisk mellem kl. 8 og 16. Ind- eller opbæring er ikke inkluderet, men kan tilkøbes inden varen afsendes. DOT-levering kan også bestilles inden afsendelse, hvis du ønsker leveringen på et bestemt tidspunkt. Vi kan ikke love at fragtmanden ringer inden levering, men vi kan typisk give en besked om at de må stille dine varer.
Skal jeg betale for levering?
Ja, du skal betale for levering. Priserne ser således ud:
- Kr. 95,- for ordre op til 25 kg. - sendes typisk med GLS eller Danske Fragtmænd.
- Kr. 398,- for ordrer mellem 26 og100 kg. - sendes med Danske Fragtmænd.
- Kr. 598,- for ordrer mellem 101 og 150 kg. - sendes med Danske Fragtmænd.
- Kr. 750,- for ordrer over 150 kg. - sendes med Danske Fragtmænd.
Kan min bestilling leveres på en anden adresse end faktureringsadressen?
Ja, denne mulighed kan du nemt vælge når du går til betaling i shoppen.
Hvad gør jeg hvis min vare er beskadiget under transporten?
Vi sender hvert år rigtig mange varer med fragtmand, men nogle gange sker det uheldige, at varen tager skade under transporten. Det er efter vores erfaring sjældent det sker, men skulle det ske med din leverance er det vigtigt at du gør følgende:
- Gør fragtmanden opmærksom på skaden og få det skrevet på fragtbrevet eller nægt at modtage varen.
- Skulle du opdage skaden EFTER fragtmanden er kørt skal du sørge for at tage billeder af skaden og helst undgå at flytte på varen. Billeder sender du sammen med dit ordrenummer/faktura til os på info@cosina.dk og vi vil hurtigst muligt meddele kravet over for speditøren eller vores forsikringsselskab.
Reklamation
Hvad gør jeg hvis mit produkt er gået i stykker?
Hvis din vare går i stykker og det sker inden for garantiperioden er du berettiget afhjælpning så længe varen er blevet brugt korrekt. Det er vigtigt at du kontakter os, da vi ikke dækker arbejde udført af andre.
Sidder du og brænder inde med et spørgsmål, som du umiddelbart ikke kan finde svar på? Tøv ikke med at kontakte os. Du kan sende os en mail på info@cosina.dk eller ringe på 42613995.