Kølemontre til disk og gulv
19 varer
19 varer
Kanulu åbnede butik #2 i Agger og søgte rådgivning hos os i 2026.
Udfordring: Behov for at udstille kager og sandwiches ud mod kunderne, som er nem at rengøre, og som ikke tørrer produkterne ud.
Løsning: OSLO-modellen, som fremhæver kagerne med et flot LED-lys. Flytbare hylder for fleksibilitet og vipbar frontglas for let rengøring fra fronten.
Resultat: Lettere arbejdsgang for de ansatte - hvor rengøring let klares sidst på dagen. Skabet suger ikke støv til sig på samme måde som andre modeller og fordamperen kan let tilgås for let børstning/støvsugning.
En kølemontre bruges ofte til cafédiske, bagerdiske og i andre forretninger, hvor man vil udstille smørrebrød, sandwiches, salater, kager eller drikkevarer i et flot display.
Du kan vælge en bordmodel, som er den billigste løsning, men du kan også vælge at integrere en gulvmodel i disken, som udstiller varerne i den rigtige højde på en visuel flot måde.
Enkelte gulvmodeller står på hjul, og kan dermed stå frit i butikken og flyttes rundt, når der er behov for det.
De to vigtigste ting, du skal vælge din kølemontre ud fra, er design og størrelse. Montren skal kunne være på disken og den skal præsentere produkterne med henblik på mest muligt salg. Derfor er lys, hylder og glasareal vigtige detaljer, når du skal vælge en model.
Prismæssigt kan der være stor forskel på kølemontrer og det er oftest designet der gør den store forskel. Køleevnen er der knap så stor forskel på.
De firkantede UPD-modeller er meget populære pga. prisen, og modellerne fra SAYL er populære de steder hvor designet (indretningen) er vigtigst.
Enkelte modeller kan indbygges i bordpladen, så man kun har selve montren synlig. Motoren er under bordpladen. Dette er dog ikke en særlig fleksibel løsning, så man skal være sikker på hvor kølemontren skal stå permanent.
Alle modellerne er med ventileret køl, som sikrer en stabil og ensartet temperatur i hele montren.
Hvis du bruger kølemontren til f.eks. smørrebrød eller sandwiches i længere tid, bør du pakke dem ind i noget sandwichpapir eller dække til med noget husholdningsfilm, så de ikke bliver slatne.
Vi har adgang til et af Danmarks førende kølefirmaer, og kan servicere din kølemontre hvis uheldet er ude. Altid 1 års fuld garanti!
Det er meget vigtigt, at holde sin kølemontre ren, så du undgår nedbrud. Vi får tit reklamationer på kølemontrer, som ikke er blevet rengjort jævnligt, og det kan hurtigt blive dyrt. Vi anbefaler at man støvsuger gitteret mindst en gang i kvartalet og gerne en gang om måneden, da der kommer meget støv ind i de travle caféer.