Sådan starter du en crêpebod
Med mere end 150 solgte crêpemaskiner i Norden har vi om nogen herhjemme godt styr på det professionelle pandekagemarked. Vi har hjulpet mange i gang med at sælge crêpe og galette på markedspladser, i foodtrucks og i rigtige crêperier, og vi har fået et utal af spørgsmål fra kunderne. De fleste spørgsmål har vi noteret ned, og svaret på i denne artikel. God fornøjelse.
CASE: Sådan fik en fransk kok succes med crêpes i Danmark
Før opstart
Inden du begynder at købe udstyr til til din crêpebod, har vi opstillet nogle spørgsmål og svar, som du kan bruge til at tage de rigtige valg fra start af.
1. Hvilket udstyr skal jeg bruge, for at komme i gang med at lave crêpes?
Du skal ikke bruge ret meget udstyr for at komme i gang med at lave pandekager/crêpe. Du skal have en eller to crepemaskiner, helst af mærket
Krampouz
, som er førende i Verden. Vælg en model fra
LUXURY-serien, som er udviklet til professionelt brug. Derudover skal du have noget crêpe-tilbehør, hvoraf noget er nødvendigt og andet er "nice to have". Udover crêpe-tilbehøret skal du også have nogle almindelige køkkenartikler til at lave
dejen og toppings til pandekagerne. F.eks. en
stavblender
eller en lille
røremaskine
. Alt derudover er enten
"nice to have's" eller specifikke krav til særlige omstændigheder. Ring og hør nærmere på 42613995 eller
kig på siden med crepeudstyr her.
Crêpe tilbehørspakke
Her kan du se en kort video fra Foodexpo messen, hvor Ejer, Jeppe Hansen, forklarer hvilket tilbehør man skal bruge til sin crêpemaskine.
ROI - Hvornår er investeringen hjemme?
Man kan komme ret billigt i gang med at sælge pandekager. Derfor går der ikke lang tid før investeringen er betalt, så man kan begynde at tjene penge til sin løn. En hypotetisk udregning kunne se sådan ud:
Omkostninger per crêpe = kr. 8.-
- Crêpe dej: 1,50 kr
- Crêpe fyld: 5,00 kr
- Tallerken & servietter: 1,50 kr
Den totale investering = kr. 9.399,-
Indtjening per crêpe = kr. 32 +moms (kr. 40,- i udsalg)
Overskud per crêpe = 24 kr.
Break even:
= Total investering / indtjening per stk.
= kr. 10.379 / kr. 24
= 433 crêpes
Det vil sige, at hvis du sælger 50 pandekager om dagen, er investeringen hjemme efter den 9. dag. Derefter kan du tjene 1200 kr. +moms om dagen, hvis du formår at holde omkostningerne nede. Her er ikke medregnet husleje eller leje for en standplads. Hvis man ikke helt kan få det til at hænge sammen, kan man enten justere priserne en smule eller begynde at sælge kaffe, te, kakao og sodavand ved siden af. Det øger det gennemsnitlige salg betragteligt.
2. Gas vs el - Hvad er billigst?
Gas er billigere. Men, hvor meget billigere afhænger af dejen du bruger, bagetemperaturen og omgivelsestemperaturen. Hvis du står udenfor, spiller vejrforholdene også ind. Men, derfor kan vi godt lave et tænkt eksempel, som nogenlunde indikerer prisforskellen ved de forskellige tilslutningsmuligheder. Hvis vi tager udgangspunkt i modellen Krampouz CGBIC4 til gas, så er naturgas 60 % billigere end den tilsvarende model til el, Krampouz CEBIA4AO. Flaskegas er lidt billigere end el, idet modellen til gas bruger 6-8 kW i timen, hvilket svarer til 430-580 gram. (1 kilo propangas forbruges ved 13,6 kW/timen.). Her er besparelsen en noget mere beskeden 5-10 %.
3. Gas vs el - Hvad er forskellen?
Generelt er det sværere at bruge en gas-drevet pandekagemaskine. Temperaturen skal løbende justeres, fordi pladen hurtigt bliver for varm, hvis den står nogle minutter, hvor du ikke har en pandekage på pladen. Så sker der det, at den næste pandekage
du går i gang med, brænder på. Krampouz har udviklet nyere modeller til gas med termostatik, hvor du blot skal indstille temperaturen med termostaten. Så justeres flammen automatisk, hvis pladen bliver for varm. Vi anbefaler ALTID gas modeller
med termostatik. Hvis du skal stå på gaden, kan det dog være nødvendigt med flaskegas, hvis du ikke kan trække strøm andre steder fra. En generator kan godt fungere, men den har det med at larme meget og lugte. Hvis du har planer om at udleje
din pandekagemaskine eller du har flere ansatte der skiftevis skal bruge den så anbefaler vi el eller en gasmodel med termostatik, da det er nemmere at håndtere.
5. Jeg vil i gang med gadesalg, men hvordan finder jeg et godt sted at stå?
Det er en god ide at kontakte den lokale cityforening og høre om mulighederne for at drive en bod. Det kan være, at du kan få lov til at stå foran en forretning, hvor der kommer mange forbi. Forhør dig også gerne hos kommunen, da det ofte kræver en
tilladelse.
6. Hvordan med strøm- og gasinstallationer i salgsvogne?
Hvis du har mulighed for at trække strøm fra et fast sted, anbefaler vi, at vognen er beregnet til 380 V 16 Amp. Så kan du køre pandekagemaskinerne (til kraft) på hver sin fase og eventuelle køleskabe, røremaskiner og andet på den sidste. Hvis du
skal bruge en forlængerledning, vil man typisk anvende 2,5 mm2 installationskabler, idet de kan forsikres med 16 Amp sikringer. Hvis man er tvivl, anbefaler vi, at du konsulterer en elektriker inden du går ud og køber en vogn. Hvis ikke du har
mulighed for at trække strøm, så skal du vælge modellerne til gas, de er både beregnet til flaske- og naturgas. Dig der har en mobil salgsvogn vil skulle bruge flaskegas. Inden du tager dem i brug, skal pladen til pandekagemaskinerne tages af
og justeres/tilsluttes af en autoriseret fagmand. Du skal bruge regulator og slange, som kan købes i byggemarkeder.
7. Hvorfor skal jeg købe hos Cosina og ikke fra producenten?
Vi har de samme priser som fabrikken der producerer maskinerne i Frankrig, men køber du hos os, så får du en hurtigere levering, idet vi sender fra dag-til-dag på alle hverdage ved bestilling før klokken 14.00.
Du sparer også penge på fragten, fordi vi køber hjem i store partier, og dermed har nogle meget lavere fragtpriser end du ville kunne få hos fabrikken. Du skal altså kun betale for fragten fra vores lager i Danmark til din egen adresse.
Til sidst, så får du en dansk kundeservice, som altid sidder klar til at hjælpe dig, og hvis uheldet er ude, har vi reservedele på lager i DK.
Efter opstart
Kom godt i gang med din crêpebod med gode til hvordan du bruger dine maskiner og hvordan du organiserer processerne i crêpeboden.
1. Hvordan får jeg en god start med udstyret?
Køb udstyret i god tid, inden du skal starte. Så har du nogle dage, til at lære udstyret at kende og ikke mindst teknikken bag det, at lave en perfekt crêpe. Det er ikke så nemt som det ser ud til. Indstil temperaturen til 230 eller 240 grader, når du skal lave pandekager, og skru ellers op til 250-260 grader hvis der er travlt.
Inden du starter, skal du huske at smøre pladen godt med solsikkeolie, eller en anden neutral vegetabilsk olie. Fremgangsmåden til dette får du en vejledning til, når du køber maskinen. Derefter skal pladen ikke smøres efter hver pandekage. Forbered dig godt, så du har fyldet inden for rækkevidde og klart, så kunderne ikke skal vente unødvendigt lang tid.
2. Hvorfor er min maskine blevet brun på siderne?
Grundet den høje temperatur, er det normalt, at siderne på maskinen (ikke pladen) bliver brune med tiden. Dog kan du gøre meget, for selv at forhindre dette. Hvis du en gang i mellem tager stikket ud, lader den køle af, og bruger en svamp, der er dyppet i varm vand og opvaskemiddel uden klor til at fjerne de brune plamager, så er det faktisk ret lige til. Du må IKKE bruge skarpe genstande eller metalbørster. Hvis det ikke hjælper, så kan du prøve med noget wienerkalk til rustfrit stål, men forhør dig endelig først i byggemarkedet, så du får købt det rigtige.
3. Kan jeg bruge en færdig dejmix?
Vi anbefaler altid, at du selv laver din egen crêpedej, eller får andre til at gøre det for dig.
Det smager simpelthen bedre, og det er ikke svært.
Men, hvis det ikke er en mulighed for dig, så kan du købe færdige dejmiks i Dagrofa og lignende.
4. Må jeg lave min dej derhjemme?
Du må kun lave en dejmiks i et professionelt og godkendt køkken til bearbejdning af fødevarer, da der er tale om letfordærvelige fødevarer til videresalg. Hvis ikke du har et professionelt køkken, kan du evt. høre om du må låne et hos en café, virksomhedskantine eller andre der har et godkendt køkken.
5. Hvad skal en pandekage koste?
Det afhænger selvfølgelig af, 1) hvor du sælger dem, 2) kvaliteten af dine crêpes, og 3) om der er andre i nærheden der sælger noget lignende. Men, en almindelig crêpes sælges ofte for et sted mellem 30 og 55 kroner afhængig af, om det er en simpel desertpandekage eller en madpandekage med en masse fyld.
6. Min crêpemaskine virker ikke!
Ni ud af ti gange vil det skyldes, at termosikringen er gået. Det sker hvis maskinen bliver over 130 grader, der hvor de elektroniske komponenter sidder. Det eneste du skal gøre er, at finde termosikringen inde i maskinen og klikke på toppen af den. Så virker din maskine igen. Termosikringen er lille og guldfarvet. Vi kan sende dig en video af hvordan man skiller maskinen ad.
7. Må jeg pakke maskinen ind i staniol for at undgå rengøring af rammen?
Man kan godt gøre det, men undgå at dække hullet til mellem pladen og rammen (kun på gas-modeller). Det hul er utrolig vigtig og skaber en naturlig ventilation for crêpe maskinen. Dækker du det til, bliver den for varm og kan tage skade.
8. Hvilken type dejfordeler er bedst?
Det kommer an på teknikken du bruger. Den flade dejfordeler bruges i Bretagne og anses dér for den rigtige måde at lave en crepes på. Hvis du forestiller dig et ur, så går teknikken ud på, at du lægger dejen mellem klokken 9 og klokken 12. Hold løst på dejudlæggeren og kør i cirkulære bevægelser, men hele tiden med pinden pegende i først øst, herefter syd, så vest og til sidst nord hvor du vender dit tag på dejudlæggeren. Vi har lavet en video her, der viser hvordan.
Den runde dejudlægger er mest populær uden for Bretagne og er lidt nemmere at bruge. Her placeres dejen i midten og med løse cirkulære bevægelser fordeles dejen rundt på pladen, indtil du har en flot formet crepe.
Den i aluminium bliver hurtig tung for håndleddet, hvis man står i mange timer.
Uanset om du vælger en flad, en rund eller Easy Crêpes, så må der aldrig være dejrester på udlæggeren inden du går i gang. Så fjern det gerne med fingrene eller en klud og skyl ellers dejudlæggeren i en bakke vand efter hver pandekage.
CRÊPE KURSUS: Ring til os på 42613995 hvis du vil på et professionel kursus i Frankrig, inden du starter som selvstændig.
Regler & hygiejne
Kom godt i gang med din crêpebod med gode til hvordan du bruger dine maskiner og hvordan du organiserer processerne i crêpeboden.
1. Hvad er en kontrolrapport?
Det er den meget omdiskuterede smiley-ordning, der blev indført for nogle år siden. Kontrolrapporten skal hænge synligt og være læsbar for kunderne, mens boden er åben.
Husk også at have styr på mærkning, så du kan bevise hvor dejen evt. er købt eller det der indgår i den. Hvis du ikke overholder reglerne, kan du risikere sanktioner og opfølgende besøg. Vi anbefaler, at søge rådgivning hos Fødevarestyrelsen.
2. Skal jeg have et toilet hvis jeg sælger på gaden?
Hvis du har meget begrænsede åbningstider, så er det ikke nødvendigt med et toilet. Men ellers så hedder det, at der skal være et tilgængeligt toilet i nærheden, og det må ikke være offentligt.
Så her gælder det om at få lov til at bruge faciliteterne i en naboforretning, til dine egne kunder.
Samtidig skal du have adgang til rindende vand.
For mobile virksomheder og midlertidige boder, er det tilstrækkeligt at have drikkevand i en dunk, og en skål hvori du kan skylle hænderne.
3. Skal jeg have en emhætte?
Ja, hvis du har en indendørs crêpeforretning, og du bruger gas-maskiner. Der skal være en udsugning tæt på maskinen for at undgå dannelsen af giftige stoffer. For hver plade der bruges, kræves der en udsugning på 200 m3/timen. Ring til os på 42613995 og hør nærmere om udsugning.
Husk iøvrigt at al gastilslutning skal foretages af en autoriseret montør, og sørg for, at ventilationshullerne på maskinen ikke er dækket til. Gasplader bliver hurtigere varm end plader til el, og så er omgivelsestemperaturen også højrere.
4. Hvad er en egenkontrol?
Egenkontrol består af en risikoanalyse, et program og dokumentation. Der skal laves en plan.
Få overblik over, hvor der kan opstå en risiko ved din virksomhed. Der findes 12 skemaer, man kan gå igennem, og herefter ved du, hvilke blanketter der skal udfyldes elektronisk. Blanketterne skal kunne fremvises ved kontrol.
Egenkontrollen kan du lave ved at bruge fødevarestyrelsens skabelon og tilpasse den til dine aktiviteter. Kontroller jævnligt, og noter eksempelvis temperaturen på dejen, f.eks. én gang om ugen.
Denne dokumentation skal du gemme i to år, og det samme med indkøbsfakturarer, så de anvendte ingredienser kan spores.
5. Skal dejen på køl?
Ja naturligvis. Der skal være passende muligheder for at holde, og overvåge, passende temperaturforhold for dejen. Det skal gerne holdes under fem grader.
Hertil kan bruges et køleskab eller en køleboks. Der er dog ikke nogen regelfaste temperaturer og det vil altid bero på en konkret vurdering af fødevarerne.
Pandekagedej vil typisk kunne holde sig i op til 48 timer på køl.
Problemer med at bruge udstyret
Som nybegynder vil man på et tidspunkt støde på nogle situationer, hvor det ikke fungerer. Derfor har vi her svaret på nogle af de mest gængse problemstillinger.
2. Min dej bobler og sætter sig fast på pladen
Enten har pladen ikke nok fedtstof på, eller trænger til at blive rengjort. Der kan med tiden blive dannet en skorpe på pladen, og det skal fjernes.
Hvis du bruger sukker, karamel eller andre ting som topping, kan det ved et uheld ende på den varme bageplade, og det kan gøre pladen svær at bruge. Hvis det sker, kan du bruge fedtudlæggeren med lidt olie, og lave 2-3 pandekager. Derefter burde pladen blive bedre.
5. Må jeg fylde pandekagen direkte på pladen?
Hvis du putter fyld på pandekagen direkte på crêpemaskinen, skal du være lidt forsigtig. Dette gælder især for madpandekager.
Undgå at bruge ingredienser, der kan ødelægge oliereringen (citroner og tomater især). I stedet put det på pandekagen når du har taget pandekagen af panden.
5 grunde til at sælge crêpes
1. Der er en høj avance på pandekager, fordi råvarerne er billige.
Man kan køre den skrabede model, hvor man kun laver søde pandekager. Det kan f.eks. være med chokolade, karamel, citron og sukker eller banan og Nutella. Dette er billige toppings.
Ellers kan man sætte en højere pris på crêpen ved at lave sin egen kompot af frugt eller bær, eller man kan bruge dyrere toppings såsom mandelflager.
2. Der er minimalt spild. Man kan opbevare pandekagedejen på køl og når man løber tør, kan man nemt lave noget nyt. Den kan godt holde sig frisk i et par dage på køl, og har godt af at stå og hvile sig lidt, gerne en time inden brug.
3. Der er mulighed for stor produktvariation. Det kan være alt fra den klassiske crepe med banan og nutella til fyldte pandekager med forskellige slags kød og grønt. Til fyldte pandekager laver man normalt boghvedepandekager (på fransk galette). Der er masser af muligheder.
4. Investeringen for at komme i gang er betydeligt billigere end hvis man starter en restaurant eller café. Man kan komme i gang med en mobil pandekagevogn for 100.000 kr. og hvis man kan nøjes med en simpel festivalbod med et bord og en pavillon, kan man komme i gang for under 15.000 kroner.
5. Konceptet er kendt og der er stor efterspørgsel, både sommer og vinter. Det fungerer super godt på festivaller og markeder, men vi ser det også meget på permanente og midlertidige streetfood markeder.
Vi hjælper dig med crêpe- og storkøkkenudstyr
Vi har stor erfaring med crêpeudstyr, men vi er faktisk også lagerførende storkøkkenforhandler med ekspertise inden for køleskabe, stålvarer og bagerimaskiner. Du kan ringe til vores salgsafdeling på 42613995 og få rådgivning til valg af udstyr eller du kan udfylde kontaktformularen nedenfor.