Ny i branchen

Få svar på de vigtigste spørgsmål når du skal starte café, takeaway eller restaurant.

De to bedste råd til den nye i branchen

Går du med en spirende drøm i maven om at få dit eget pizzeria, cafe, kaffebar, restaurant, grillbar eller andet, men ved ikke lige hvor du skal starte? 

Så er du kommet til det rigtige sted. 

Vi har i rigtig mange år beskæftiget os med kunder, leverandører og myndigheder, og har fulgt med på sidelinjen i den efterfølgende opstart og besvaret utallige spørgsmål. Nu samler vi alle de svar her på siden – til glæde for så mange nye iværksættere som muligt. 

Uanset hvilken form for spisested du overvejer, så er der to gennemgående træk som gør sig gældende for, om du får en god start eller ej. 

  1. Et skarp (simpelt) koncept: Jo skarpere dit koncept er, jo nemmere bliver det for dig at differentiere dig og kommunikere det ud til målgruppen. Det giver dig en økonomisk fordel, da du ikke skal bruge så meget udstyr, og det gør det nemmere at komme ud i de lokale medier og på sociale medier, når dit koncept skiller sig ud. 
  2. Forberedelse: Halvdelen af nystartede lukker inden for 2 år. Der er høj konkurrence, det er dyrt at komme i gang, og rammer man ikke konceptet, så er det omkostningsfuldt og tidskrævende at ændre det. Du har én chance for at bevise dig overfor kunderne, så vær klar fra start af. Ellers kommer de ikke igen. Sørg for du har en opsparing at trække på, da de høje faste udgifter gør, at det tager tid, før du kan leve af det. 

Men vi har også set, at har man et skarpt koncept, forberedt sig og er indstillet på at bruge rigtig mange timer på at løbe noget i gang, så kan det sagtens lykkes. 

DET VIGTIGSTE FØRST

Lokaler

Skal jeg indrette mit eget lokale fra bunden (nyetablering) eller overtage et køkken i forvejen (Forpagtning eller køb) eller indgå i Franchise?

Det er ofte budgettet der afgør, om man vælger at overtage et fuldt indrettet storkøkken, eller om man vælger at sætte sit eget præg på indretning og starter helt forfra i tomme lokaler. 

Men nogle har budgettet til selv at vælge. 

Det mest optimale er selvfølgelig at etablere og indrette lokalet fra bunden af, da du derved får det præcist, som du vil have det og tilpasset dit koncept. Men det er ofte en meget tidskrævende og dyr løsning, da nyetableringer generelt har det med at tage længere tid at udføre og koster mere end man budgetterer med. 

Der er også det spørgsmål, om man kan få lokalet godkendt til at drive restauration. Det kan være en udfordring, hvis der ikke tidligere har været restauration i lokalerne. Her skal man tidligt gå i dialog med kommunen, så man er afklaret inden man begynder at planlægge og indrette. 

Derfor kan det i nogle tilfælde være en bedre ide at overtage et allerede indrettet køkken. Folk i lokalområdet er bekendt med lokationen som salgssted, lokalerne er ofte indrettet, lokalerne er i de fleste tilfælde godkendt på forhånd (så længe man producerer noget i samme stil) og der følger nogle gange en maskinpark med. Dette udstyr kan man bruge med det samme, og løbende skifte ud, når økonomien tillader det. Overtager man et køkken i forvejen, så vil projektet være mindre tidskrævende og det vil være nemmere at holde sig til budgettet. 

Kontrakt

Det skal fremgå tydeligt, om der er tale om leje af lokaler, eller forpagtning, hvor man overtager driften af en eksisterende virksomhed. Især for forpagtning skal man være meget opmærksom på kontrakten, da man her ofte er mindre godt beskyttet i forhold til en lejekontrakt. 

Hvis man er i tvivl, om der er tale om en forpagtning eller en lejeaftale, så har selskabsadvokaterne en god artikel man kan læse her. 

En anden mulighed er afståelse, hvor en nuværende lejer kan komme af med sit lejemål ved at overdrage kontrakten til en anden virksomhedsejer, der så får overgivet lejemålet på de betingelser der allerede er aftalt i kontrakten. 

I både afståelse og forpagtning vil man skulle betale en sum uderover lejen. Det samme gør sig gældende i franchise, hvor man køber sig ind i et koncept. Her vil man ofte betale et beløb ved opstart, hvor man køber sig ind i konceptet, og får stillet udstyr/indretning til rådighed. Fordelen er her, at man køber sig ind i noget der er kendt, og som hurtigt vil sætte gang i omsætningen. Man har ofte en marketing-pakke man kan støtte sig op ad og dermed koncentrere sig om driften. 

Ulempen er, at man skal aflevere en del af sit salg eller overskud til selskabet bag franchise konceptet, og man kan risikere at blive opsagt, hvis ikke man lever op til forpligtelserne i aftalen. Man kan også risikere at andre franchise-tagere ikke lever op til forpligtelserne, hvilket kan ramme franchise brandet som helhed og i sidste ende din forretning. Branche-organisationen Horesta er dygtige til at rådgive på mange områder, og vi anbefaler altid, at man, som ny, tegner et medlemskab hos dem, og får den rette hjælp i den svære opstart og efterfølgende drift. 

Økonomi

Skal man have et økonomisk råderum?

Ja. 

Rigtig mange restauranter og cafeer løber rundt, men genererer ikke voldsomt store overskud. Derfor kan det være svært, at skabe et større økonomisk råderum. 

Sørg for at have en aftale med banken i tilfælde af at dit udstyr går i stykker og skal udskiftes akut. De færreste leverandører giver kredit til mindre virksomheder på større beløb. Langt de fleste vil kræve kontantbetaling, og ønsker du en leasing aftale, så kan der godt gå noget tid inden du evt. bliver godkendt. 

Så for at undgå, at du står i en stresset situation med driftstop, skal du sørge for at have en plan, hvis noget dyrt udstyr skal udskiftes akut. Udstyret skal skiftes før eller siden, og det at bruge momsen som drift likviditet kan på ingen måde anbefales. 

Økonomi

Hvad er leasing?

Leasing er en måde hvor man lejer produktet i en aftalt periode. Det kunne være 12 måneder, 24 måneder, 36 måneder eller 48 måneder. 

Man betaler et depositum som ofte svarer til 3 måneders ydelse ex. moms. Når perioden er udløbet, så modregner man ofte depositum i restværdien (scrap-værdien) og ejerskabet på udstyret overgår hermed til dig. 

Derudover betales der ofte et oprettelsesgebyr (ca. 1.250 ex. moms) og forsikring (vil ofte være 3 promille af leasingværdien ex. moms).  

For at blive godkendt til leasing, så kræver det enten at man ser din personlige årsopgørelse fra forrige år eller regnskaber i virksomheden. Står du i RKI, så kan det godt være en hindring. 

Fordelen ved leasing er, at beløbet er fuldt fradragsberettiget i din resultatopgørelse. I modsætning til kontant køb hvor en stor del af købesummen skal afskrives over de kommende år. Det er også en fordel hvis man ikke har midlerne, da investeringen fordeles over længere tid. Som nystartet er det en fordel, da man løbende kan få nogle penge i kassen til at betale den månedlige ydelse. Men har man midlerne til det, så er det altid billigst enten at betale kontant eller tage et banklån. 

Hvis du er i tvivl om dit koncept, så kan det også være en god løsning at leje noget udstyr i en fast aftalt periode, hvor du kan teste om konceptet virker. Man hæfter ofte personligt for en leasingkontrakt. Det vil sige, at hvis din forretning viser sig ikke at være rentabel, eller hvis du får ikke får brugt udstyret, så hænger du i princippet på kontrakten ind til udløb. 

Quicklån fraråder vi, fordi flere af dem lokker med rente- og afdragsfrie lån. Men der hvor de tjener pengene er, når du misser et afdrag. Og så kan der løbe mange omkostninger på lånet. Generelt er det en god ide at kigge efter det der hedder ÅOP eller årlig omkostning i procent. Det er et lovkrav, at det står (ofte med småt) på kontrakten, og viser dig hvad lånet koster dig årligt med renter, gebyrer og andet. På den måde kan du sammenligne de forskellige finansieringsmuligheder, og derved kan du se hvad der er billigst for dig.

Storkøkkenudstyr

Professionelt eller husholdningsmodeller?

Mange af de maskiner vi bruger i et køkken findes i versioner til professionel brug og privat brug: For eksempel stavblendere, køleskabe, røremaskiner og ovne. 

Produkter til det professionelle marked er konstrueret til intensiv brug. Kravene til det professionelle marked er anderledes i forhold til kapacitet, tid og driftssikkerhed. 

Det vil sige produkter, der kan håndtere større mængder ad gangen, og hvor komponenterne er stærkere. Det kunne være:

  • Forstærkede hængsler, fordi et professionelt køleskab åbnes hundrede gange i løbet af en dag.
  • Varmelegemerne er kraftigere, så udstyret kan køre hele dagen.
  • Højere ventilationspunkt så produkterne ikke bliver varme efter længere tids brug.
  • Bestemte materialer som egner sig til en ”hård behandling” i et storkøkken hvor det ofte går stærkt.
  • Produkter som er nemme at rengøre. 

Især inden for køl og frys er der nogle regler som gør at husholdningsprodukter ikke egner sig, og man skal virkelig tænke sig om, da man risikere at skulle købe dobbelt eller få en bøde fra fødevarestyrelsen.

Storkøkkenudstyr

Hvad er forskellen på dyre og billige modeller

I takt med, at det er blevet nemmere for forhandlere at starte op (kræver blot en hjemmeside og et katalog fra Tyskland), den øgede globalisering, hvor verden i overført forstand er blevet mindre og et hav af ukendte mærker er blevet tilgængelige, har udbuddet af storkøkkenudstyr aldrig været større. 

Førhen var der to til fem anerkendte mærker inden for hver kategori. I dag støder vi, nærmest hver uge, på et nyt mærke vi ikke kender. Det har betydet, at udbuddet af produkter aldrig har været større, og det derfor er en jungle for folk der ikke kender branchen at finde rundt i det. 

Mange spørger sig selv: Hvorfor skal jeg give kr. 10.000,- for en vare, når jeg kan købe et lignende produkt til kr. 5.000,-? 

Selvom to produkter ligner hinanden, så kan der være rigtig stor forskel på dem. De billigste produkter på markedet er typisk produceret i Asien. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i (det gør sig bl.a. gældende for meget elektronik). Men der er stor forskel på om der produceres ud fra en europæisk teknologi/måde på en fabrik i Asien, eller ud fra en egen handlemåde. Det skyldes i høj grad manglende kvalitetskontrol og forskellig opfattelse af, hvad god kvalitet er. 

God kvalitet i Danmark og god kvalitet i Kina opfattes eksempelvis meget forskelligt. Så med mindre der er en skarp kvalitetskontrol, vil man ofte opleve en fejlrate der er 5-8 gange højere, end for et produkt produceret ud fra en anerkendt teknologi med kvalitetskontrol (vores erfaring). Så det, at du får hvad du betaler for, gælder ofte i vores branche. 

Der er også en voksende tendens i branchen, til at udbydere med inferiøre produkter ofte ”glemmer” at nævne bestemte specifikationer, der gør at produktet fremstår bedre end det er. Man fremhæver derved kun de gode sider af produktet og udelader bevidst de dårlige. Det kunne være et billigt produkt, der bruger væsentligt mere i strøm, eller som larmer meget mere end alternativet. 

Fordele

Der er desværre mange der køber billigt, og lukker forretningen kort tid efter. De når ikke nødvendigvis at opleve produktets lave kvalitet, fordi selv billige produkter typisk holder et år eller to. Men i en tid med grøn omstilling og ”brug-og-smid-væk”-kultur tænker vi det er vigtigere end nogensinde, at kunderne er kritiske overfor det de køber og tænker mere langsigtet. 

Beregn de totale omkostninger

Det kan selvfølgelig være svært med et begrænset budget, men man bør som minimum overveje totalomkostningen for det valgte produkt. Ikke mindst med tanke på, at det er et industrielt produkt, som skal kunne dække et krævende behov. Du skal vurdere nedenstående inden du køber:

  • Det du skal give for produktet ex. moms
  • Produktets levetid
  • Produktets forbrugsomkostninger (vil ofte være strøm) 
  • Vedligeholdelse af produktet i levetiden (service)
  • Tabt fortjeneste/ ekstra arbejdstid hvis produktet skal serviceres 
  • Brugt værdi ved videresalg

Storkøkkenudstyr

Hvorfor er der ikke 2 års reklamationsret

Vi oplever, at mange kunder har en forventning om, at man gennem købeloven har 2 års reklamationsret. Men de glemmer desværre, at der er tale om erhvervskøb, og her er der aftalefrihed, hvilket betyder at man som forhandler kan tilsidesætte købeloven og kun tilbyde en begrænset reklamationsret eller garanti. 

Spørg din leverandør af storkøkkenudstyr, om hvilken garanti de tilbyder.

Storkøkkenudstyr

Skal jeg vælge udstyr til gas eller el?

Rigtig mange kunder er i tvivl, om de skal vælge el eller gas. Maskiner såsom friturestegere, pandekagemaskiner, pastakogere, komfurer og ovne, kan nemlig fås med enten gas eller el.

Fordele og ulemper ved gas

Gas er generelt lidt billigere og bliver hurtigere varmt. Men omgivelsestemperaturen er høj, og det kan være svært at styre temperaturen. Man skal også være opmærksom på om produktet man køber, kan bruges til naturgas, flaskegas eller bygas. Sidstnævnte er svære at finde. Trykket og dyserne er forskellige. Du kan altid se på typeskiltet hvad produktet er forindstillet til. 

Nogle er fristet til at købe et gasprodukt i Tyskland, men her er trykket også anderledes og fungerer ikke i Danmark. Sørg altid for at få dokumentation fra leverandøren på, at produktet er godkendt til danske forhold. Det er nemlig et krav fra brandmyndighederne. Og husk at installation skal foretages af en autoriseret fagmand. Dertil skal der være manual på dansk, typeskilt på dansk og trykt installationstilslutning på kassen. Ligeså dokumentation for fødevare kontaktmaterialer også. 

Fordele og ulemper ved el

Maskiner til el er nemme at installere og bruge. En kilowatt ligger på ca. kr. 1,80,- ex. moms og afgifter (2020). Temperaturen på elektriske maskiner er stabil ved brug af termostat. Brug gerne en shuko-adapter med jordforbindelse, så man ikke får stød hvis der er en overgang i udstyret. 

På udstyret står der en effekt i Watt. Det er maks. effekten. Og du skal sikre dig, at du kan trække strøm nok ud af stikkontakten. Tjek også hvor mange ampere maskinen kræver og hvor mange ampere du kan trække i bygningen. 

Skal udstyret bruge meget strøm, kræver det et kraftstik, og her skal du også sikre dig, at du har strøm nok. Udstyr til kraftstik leveres 9 ud af 10 gange med ledning men uden stik. Så her kræver det, at en fagmand sætter stik på, med mindre du kan få leverandøren til det inden (ofte være et CEE-stik). 

I produkter med en roterende del (opvaskemaskine, røremaskine med mere), vil den roterende del køre den forkerte vej, hvis faserne ikke sættes rigtigt. 

Induktion er både hurtigere varmt end almindelige kogeplader og bruger væsentligt mindre energi. Så har man råd til det, så kan man spare mange penge på elregningen.