Tallerkenvarmer til restaurant og kantine

5 produkter

Med en tallerkenvarmer kan du opvarme store antal af tallerkener i din restaurant eller kantine. Det giver en bedre oplevelse for gæsten, da man undgår lunken eller kold mad. Vi har et udvalg af de mest brugte typer tallerkenvarmere. Vi har det hollandske mærke CombiSteel og de tyske mærker Bartscher og Scholl.

Hvilken størrelse tallerkenvarmer skal jeg vælge?

Tallerkenvarmere til professionelle køkkener findes i mange størrelser. De fleste restauranter vil kunne nøjes med en model til ca. 60 tallerkener, mens hotel- og konferencecentre skal op i en model til minimum 120 tallerkener.

Hvilken type låge skal jeg vælge?

Mindre tallerkenvarmere er med almindelig låge, mens de store modeller er med skydelåger. Det er helt klart mest praktisk med skydelåge, da det tager mindre plads i rummet, når man åbner den.

Temperatur

Temperaturen i en tallerkenvarmer, kan typisk indstilles til mellem 30 og 85 grader. Jo varmere tallerkenen er, jo længere holder maden sig varm. Så når man laver store serveringer på en gang, for eksempel til en konference, skal tallerkenerne (og maden) holdes varm i længere tid. Ved hurtigere serveringer, og ikke mindst i buffeter, skal tallerkenen ikke være for varm, da gæsten så kan brænde sig på den.