Gyros Heroes i Fisketorvet
Da Gyros Heroes skulle åbne en ny restaurant i Fisketorvet i København, skulle et lokale, der aldrig tidligere havde været anvendt som køkken, indrettes til en effektiv restaurant og takeaway med kapacitet til de spidsbelastninger, der følger med en placering i et travlt indkøbscenter.
Lokalet havde en speciel form, og samtidig skulle indretningen tage hensyn til blandt andet flugtveje, spærrelinjer og krav til dagslys. Cosina arbejdede derfor tæt sammen med indkøbscentret og kundens indretningsarkitekt om at få arbejdsflow, maskiner og inventar til at passe ind på den begrænsede plads. En del af stålinventaret blev derfor specialfremstillet til lokalet.
Premium dér, hvor det betyder mest
Målet var ikke at vælge den dyreste løsning over hele linjen. I stedet blev budgettet prioriteret efter, hvor kritisk udstyret er for den daglige drift.
På centrale områder blev der valgt premium-udstyr, blandt andet en komplet opvaskestation med Winterhalter UCL, vandbehandling og tilpassede arbejdsborde. På andre områder blev der valgt mere prisvenlige maskiner i en fornuftig kvalitet – især hvor et eventuelt nedbrud ikke stopper køkkenet, eller hvor maskinen hurtigt kan erstattes.
Leverancen omfattede desuden blandt andet Tefcold køleborde og fryseborde, lagerkøl, og blæstkøler, Zanussi stegeplade og friture, samt Hamilton Beach milkshakemixer og en BRAS slush ice-maskine med Gyros Heroes-logo på fronten.

Levering krævede præcis koordinering
Placeringen i Fisketorvet stillede også særlige krav til selve leveringen og installationen. Der var faste regler for blandt andet støj og brug af palleløftere i centeret. Levering, indbæring og installation skulle derfor koordineres nøje, så det hele kunne gennemføres inden for de tilladte tidsrum.
Resultatet blev et køkken, hvor plads, kapacitet og budget er tænkt sammen fra starten – og hvor udstyret er valgt ud fra, hvor vigtigt det enkelte element er for den daglige drift.