Case: Guac'N'Go -Mexicansk takeaway

Faez og Ali kom en dag ind i vores showroom, hvor de fortalte os om deres tanker og idéer til en takeaway-forretning de ville lave. Den første idé var ikke den der blev realiseret, men sådan er det ofte, når man vil starte noget i restaurationsbranchen.

Guacngo færdig
Guacngo

Vi fik lov til at være med på sidelinjen undervejs og vi fik indblik i hele processen fra start til slut. Det indebar bl.a. at vi kom ud til deres nye lokaler og målte op og lavede tegninger med forslag til indretning. Der blev justeret flere gange undervejs, som konceptet blev mere skarpt.

Guac'N'Go er er et mexicansk takeaway i texmex-stil, hvor fokus er på burritos og tacos. Men du finder også flere andre lækre snacks og retter. Maden laves frisk hver dag, som du også kan se, hvis du følger dem på instagram.

Udfordringen og løsningen

Tegning

Konceptet bag Guac'N'Go var i sig selv en udfordring, da det ikke kun krævede en saladette men også en disk med varmholdning til kød m.m. Her ønskede kunden 3 x GN 1/1 bain marie (vandbad) integreret i disken.

Vi løste det med en skræddersyet løsning, hvor vi købte tre enkelte bain marie vandbad og så fik vi en stål-specialist til at integrere dem ned i et rustfrit stålbord efter mål, så det passede sammen med saladetten ved siden af.

Guacngo frontdisk

Da buffetlinjen skulle være med front ud mod kunden, var det vigtigt, at der blev lavet nyseskærm hen over saladetten og bain marie-bordet. Her fandt vi en standard løsning fra producenten af saladetten, som vi bestilte en ekstra af til at montere i det skræddersyede varmebord ved siden af. Det giver et komplet uniform udseende i hele frontdisken. Dertil fik vi også monteret et skærebræt i samme design så man slet ikke kan se, at den kolde og varme buffet er to helt forskellige løsninger.

Maskiner og inventar

Installation af storkøkkenudstyr

Vi leverede naturligvis en masse andet udstyr til projektet.

Stålinventar såsom arbejdsborde med underskabe, understel til stegeplade og opvaskebord er fra Mareno, ligesom stegepladen selv.

Lagerkøleskab og lagerfryseskab er fra ColdLine, som udmærker sig på kvalitet og energiforbrug - selv til meget konkurrencedygtige priser.

Opvaskemaskinen er fra Miele, og udmærker sig ved at være pladsbesparende og nem at bruge, fordi det er en friskvandsopvasker med integreret vandbehandling og tørrefunktion. Du skal hverken skylle servicen inden eller tørre den efter den kommer ud.

Derudover har vi leveret flaskekøleskab og lidt cafémøbler.

Hjemmeside og visuel identitet

Når du bruger Cosina til dit projekt, får du automatisk adgang til en række services og specialistrådgivning, som vi har samlet i huset. Vi har for eksempel hjulpet Guac'N'Go i den rigtige retning med marketing, ved at henvise til vores samarbejdspartner der er specialister i grafisk design og hjemmesider. Netop derfor har de i dag et super flot logo og en virkelig lækker hjemmeside.

guacngo hjemmeside