Vedligeholdelse og rengøring af displaykøleskab og -fryseskab

Forlæng levetiden på dit køleskab og sænk energiforbruget med nogle få enkelte tips. Systematiser rengøring og vedligeholdelsen af dine køle- og fryseskabe, så du husker det hver gang. Nogle ting kan du gøre en gang om måneden, andre ting ugentlig.

Rengør kondensator og fordamper

Rengør kondensatorspolerne bag på dit køleskab mindst én gang om måneden. Støv og snavs på spolerne kan reducere effektiviteten og øge strømforbruget. Du kan bruge en børste eller en støvsuger til at fjerne snavset.

Billede: Juan de Vojníkov, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons

I kondensatoren nedkøles og kondenseres kølemidlet, hvilket betyder, at det går fra at være en gas til at være en væske.

Sørg for, at fordamperen er ren og fri for is. Hvis der opbygges is, kan det hæmme kølekapaciteten. Fordamperen sidder inden i køleskabet og er den del, der nedkøler indholdet i køleskabet.

Kontroller tætningslisterne

Du bør tjekke dørens tætningslister regelmæssigt for revner eller skader. Hvis skabet bruges meget, kan der hurtigt komme slitage, men ellers så kan de typisk bruges i lang tid, før de skal skiftes.

Tætningslister, der ikke slutter tæt, kan forårsage, at køleskabet arbejder hårdere for at opretholde temperaturen, hvilket kan føre til øget slitage. Rengør dem regelmæssigt og udskift dem, hvis det er nødvendigt.

Kontroller drænhuller og -slanger

Sørg for, at afløbshullerne og -slangerne ikke er tilstoppede. Blokerede afløb kan føre til vandophobning og isdannelse. Rengør dem med jævne mellemrum med en børste eller en tynd wire.

Rengør indvendigt og udvendigt

Rengør indersiden af køleskabet jævnligt for at forhindre ophobning af bakterier og skimmel. Brug et fødevaresikkert rengøringsmiddel.
Rengør ydersiden, herunder håndtag og kontrolpaneler, for at forhindre snavs og fedt i at samle sig.

Kontroller temperaturindstillinger

Tjek og juster temperaturen regelmæssigt for at sikre, at køleskabet kører ved de anbefalede temperaturer. Overvej at bruge et eksternt termometer for præcis overvågning.

Ventilation omkring køleskabet

Sørg for, at der er tilstrækkelig ventilation omkring køleskabet når du installerer det. Placer det ikke for tæt på vægge eller andre apparater, da dette kan blokere luftstrømmen og overophede motoren.

Afrimning

Hvis køleskabet har en automatisk afrimning, skal du sikre dig, at den fungerer korrekt. Hvis det ikke har denne funktion, skal du afrime køleskabet manuelt med jævne mellemrum for at forhindre isdannelse.