Typer af ovne med damp
Der er groft sagt to typer industriovne med damp: Kombiovne og konvektionsovne.
Kombiovnen er til dig der har brug for mest mulig effektivisering og ensartethed i resultatet. Kombiovnen er digital og har både damp og vaskesystem. De dyre kombiovne, som for eksempel UNOX' CHEFTOP PLUS og X har en mere avanceret dampfunktion, som hedder Steam.Maxi. Denne funktion tilføjer damp helt eller delvist - nemt og præcist fra 35 til 260 grader. Kombiovne kan bedre holde luftfugtigheden på et stabilt niveau, hvilket minimerer udtørring af kødet.
Derudover kan der medfølge en masse andre smarte funktioner, deriblandt wi-fi opkobling, smoker og Multi.Time.
Konvektionsovnen kaldes også for varmluftsovn og den er det helt rigtige valg for dig, som ikke skal bruge så mange valgmuligheder i din industriovn med damp. Den er ligeså kraftig som en kombiovn, og den kan fås med noget af det samme ekstraudstyr - bl.a. damp. Forskellen ligger i, at den ikke kan styre luftfugtigheden i ovnen på samme måde som en (digital) kombiovn. Et eksempel på en konvektionsovn med damp er UNOX CHEFLUX.
Bageovnen med damp er faktisk bare en konvektionsovn med damp-funktion, og som er til bageplader i bagerimål (f.eks. 60x40). Se for eksempel BAKERLUX & LINEMISS. Man kan dog også få en digital bageovn med vaskesystem og hele moletjavsen, hvilket i essensen gør den til en kombiovn. Dette kunne f.eks. være en UNOX BAKERTOP.