Industriovne - ENERGY STAR certificeret

0 produkter

Industriovne i storkøkken
Lav 99% af alle varme retter i en industriovn

Med UNOX' komplette sortiment kan vi finde lige den ovn du søger, uanset om det skal være til a la carte, bagning af brød, bake-off, rygning, langtidstegning eller fastfood.

Når pladsen er trang vælger du en industriovn der kan erstatte alt andet koge/varme/stege udstyr i det professionelle køkken.

Med den nye Unox Evereo "Hot Fridge" kan du i et 100% kontrolleret miljø opbevare dine færdige retter ved 70°C, og servere dem op til 72 timer efter uden tab af smag eller konsistens. Det er ideelt til catering, hoteller, kantiner og selv i restauranter.

Vi har +50 specielle bageplader, som alle gør at du sparer tid i køkkenet.

Referencer: Bistro 59 | Golfskoven | Samsø Madsnedkeri | SSAM | SHELL | Hart Bageri | Aarhus Universitet | Femø Købmandsbutik | Café La Lina | Taverna Hellas m.fl.

UNOX Præsentation af industriovn
Ovn + montering + træning

Cosina tilbyder den mest personlige service før under og efter købet af din industriovn. Vi har Danmarks største demokøkken og showroom inden for industriovne. Her kan du se og prøve næsten alle UNOX' modeller.

Når du vælger din industriovn, kan du vælge om vi skal lave en teknisk samling for dig, som inkluderer påsætning af stik, slanger og afløb og samling af stativ og eventuelt stacking kit, hvis du vil have to ovne i en søjle. Så leveres det klar til at blive sat til af en hvilken som helst håndværker eller person med lidt teknisk snilde.

Vi kan også montere den for dig, så du er sikker på at evt. vandfilter og slanger er monteret korrekt til dine installationer.

Sidst, men ikke mindst, kan vi tilbyde en 100% gratis "Top Training", hvor Michal kommer ud til dig, og hjælper dig igang. Inklusiv programmering af opskrifter og tips til at bruge ovnen mest effektivt.

Teknologien bag

Unox laver de mest intelligente industriovne på markedet. Den nye Cheftop-X en en revolution af teknologier der reducerer energiforbruget med 15%, forbedrer bageresultatet og minimerer den tid dine medarbejdere bruger på at betjene ovnen.

SE ALLE FUNKTIONER OG TEKNOLOGIER
Garanti

Vi tilbyder 1 års fuld garantie på alt hvad vi sælger. Men på Unox industriovne kan vi tilbyde en udvidet garanti ved registrering på op til 5 års resevedelsgaranti og 2 års fuld garanti. Det kræver, at du vælger en digital ovn med mulighed for at tilgå dit wi-fi.

MERE OM GARANTI

Hvem er UNOX?

Unox laver verdens bedst sælgende industriovne på deres fabrik lidt uden for Padova i Italien og omsætter for mere end 2 mia. kroner om året. Vi har selv været dernede og se det der er ved at blive til en 130.000 m2 stor fabrik og udviklingscenter kaldet UNOX CITY.

Sortimentet

UNOX laver professionelle ovne til små og store caféer, restauranter, supermarkeder, slagtere, produktionskøkkener, hoteller, bagerier og mange flere. Unox topmodeller matcher de bedste industriovne på markedet i teknologi, varmefordeling og energioptimering.

Ovnene sendes klargjort, så den bare skal sættes i stikkontakten og tilkobles vand og evt. vandfilter. Ved komplekse opgaver sender vi en montør ud, så du kommer godt i gang med din nye industriovn.

Fordelen ved Unox er, at vi kan sammensætte forskellige modeller og størrelser så de står oven på hinanden. Vi kan også levere industriovne på stativ, på raskeskab og med emfang.

ENERGY STAR

Unox har 43 professionelle ovne der er ENERGY STAR certificeret - mere end alle andre mærker af industriovne i Verden. Det skyldes en kombination af bedre isolerende materialer og avancerede teknologier der bruger ressourcerne klogere.

ENERGY STAR certificeringen er din sikkerhed for at du får en mere energieffektiv industriovn sammenlignet med andre ovne i samme klasse. For eksempel bruger en Unox Cheftop Plus 17 % mindre strøm ved stegning og 38 % mindre ved dampning end en Unox Cheftop One, som ikke er ENERGY STAR certificeret. Derfor er merprisen for en Plus-model betalt hjem inden for typisk 6-12 måneder.

Energystar.gov kan du finde alle de ovne og mærker der er certificeret.

Typer af industriovne

Der er groft sagt to typer industriovne: Kombiovne og konvektionsovne.

Kombiovn (med digital styring og vaskesystem)

Hvis du har behov for det helt store setup med mange forskellige tilberedningsmetoder, eller hvis du har mange forskellige kokke der skal betjene ovnen, bør du vælge den digitale kombiovn. Disse ovne har typisk damp-programmer og vaskesystem installeret, og fås med en masse funktioner, deriblandt wi-fi opkobling. Kombiovne kan bedre holde luftfugtigheden på et stabilt niveau, hvilket minimerer udtørring af kødet.

Derfor bruges kombiovne typisk i kantiner, sygehuse, hoteller og restauranter, hvor der produceres store mængder mad. 

En anden fordel med denne ovntype er, at man kan programmere opskrifter, så alle medarbejdere hurtigt kan sætte en ny ret i gang. Derudover kan man på nogle modeller lave forskellige retter på samme tid, hvor ovnen undervejs "fortæller" at en ret er klar til at blive taget ud.

Digitale industriovne er ofte dyre og mere bekostelige i drift og reservedele, men er også en uvurderlig hjælp i et travlt storkøkken. Fås i mange størrelser og op til 40 stik.

Konvektionsovn (varmluftsovn)

Konvektionsovne kendes også som varmluftsovne og er det rigtige valg for dig, der ikke har brug for så mange valgmuligheder i din industriovn. Den er lige så kraftig som en kombiovn, og den kan fås med meget af det samme ekstraudstyr - bl.a. damp. Forskellen ligger i, at den ikke kan styre luftfugtigheden i ovnen på samme måde som en computerstyret kombiovn.

Den vigtigste forskel på en kombiovn og en konvektionsovn, er for mange, at konvektionsovnen normalt ikke har vaskesystem. Derfor skal man rengøre den på traditionel vis. Derfor anbefaler vi den ikke til køkkener, hvor man tilbereder meget fedtholdig mad der sviner ovnkammeret til.

Konvektionsovne fås i mange forskellige modeller - enten som analog model eller med en eller anden form for digital styring. Den analoge styring har den fordel, at det er billigere at reparere, hvis ovnen går i stykker. Og så er den utrolig brugervenlig, da der som udgangspunkt ikke er noget man kan indstille forkert. Det er faktisk nemmere end at betjene en ovn hjemme i privaten. De digitale konvektionsovne kan ofte programmeres med simple opskrifter og har lidt flere muligheder, så her kan man få lidt af brugerfladen fra de dyrere kombiovne til en lavere pris. Der er mulighed for at tilkøbe dampversioner med enten dysse- eller injektionsdamp. Fås i mange størrelser og op til 40 stik.

Mini/kompaktovn

Mini/kompaktovne er en mindre version af en kombiovn eller en konvektionsovn. Her har du alle de samme features som i den store ovn, blot i en meget mindre udgave.
Mini/kompakt ovne er ofte ret dyre i anskaffelse og service, men passer perfekt ind i foodtrucks og steder hvor plads er en mangelvare. KW er det samme som i en almindelig størrelse industri ovn, da de ofte har samme antal varmelegemer bare i en mindre størrelse. Fås i mange størrelser og op til 11 stik.

Miniovn/kompaktovn 230 V

Der findes også små ovne til 230 V tilslutning, men vær opmærksom på, at disse ofte er af en dårlig kvalitet, og ikke er lavet til storkøkkenbrug. Herudover tager de lang tid at varme op, og har et stort varmetab ved hyppige lågeåbninger. Hvis økonomien
er stram og strøm er en mangelvare, så kan denne løsning være en mulighed, da man tit kan få 2-3 stk 230 V ovne til samme pris som en ny miniovn til kraft. Så kan man udskifte ovnen efter behov. Fås i mange størrelser op til 6 stik.

Andre der har købt industriovne