Guide til professionelle røremaskiner
Vi deler her noget af vores ekspertise inden for professionelle røremaskiner, så du kan vælge den rigtige model.
Følgende 8 punkter skal du huske på, når du vælger røremaskine.
Nem rengøring
Den skal være nem at rengøre! Der sætter sig ofte fedt og madrester på maskinen og tilbehøret som kan være svært at komme til, men fødevarestyrelsen forventer selvfølgelig at du holder den fin og ren.
CE-krav om kedel-detektering
CE-kravene betyder bl.a. at maskinen kun må køre når kedlen er på plads. Det skal forhindre, at du får fingrene ned i røreværktøjet mens den kører. Derfor skal du sørge for, at du vælger en røremaskine med kedel-detektering eller anden ordning der sikrer dette. Rigtig mange røremaskiner har i øvrigt et sikkerhedsgitter monteret, men disse lever ikke op til de gældende krav.
Motorkraft
Det er hårdt for maskinen at bearbejde dej. Derfor skal du sikre dig at røremaskinen er kraftigt nok, så dejen ikke kravler op ad dejkrogen men bliver bearbejdet godt i maskinen. Spørg din leverandør, hvor meget kraft røremaskinen skal bruge til dit formål.
CE-krav når nu arbejder med mel
Hvis du arbejder med mel, skal der være en sikkerhedsskærm på røremaskinen der beskytter mod melstøv der hvirvels op under arbejdet. Det forlanger myndighederne!
Tilgængelig fødevaredokumentation
Der skal være fødevaredokumentation tilgængelig der viser, at røremaskinen lever op til kravene i maskindirektivet, og dertil at de anvendte materialer der kommer i kontakt med fødevarer er godkendte.
Støj
Røremaskiner afgiver støj og for at bevare et godt arbejdsklima, skal du være opmærksom på, hvor meget den larmer. Store røremaskiner skal ofte boltes fast i gulvet, bl.a. for at de ikke skal larme unødvendigt.
Værktøj/tilbehør
For ikke at slide unødvendigt på værktøjet, er det vigtigt at det bruges korrekt. Piskeris er ideelt til æggehvider, mayonaise, flødeskum og lagkagebund.
Spartel er ideel til glasur, frikadellefars, kryddersmør og muffins. Hvis du skal lave kartoffelmos er det en god ide at bruge spartel først og bagefter piskeris. Eller alternativt anskaffe dig en model der kan bruge et forstærket røreris.
Dejkrogen er god til gærdeje, ciabattedej og doughnut.
Hvis du skal lave mayonaise, kartoffelmos, muffins eller ciabattadej, anbefales en model, hvor du kan sætte en skraber på der automatisk skraber siderne. Derved får du udnyttet alle ingredienserne.
Beregn kapaciteten
Når du skal beregne hvor meget dej du kan lave ad gangen i en bestemt røremaskine, afhænger det af, hvor meget væske du bruger i opskriften. I en 60 liters røremaskine hvor væsken udgør 60 % af tørstoffet, vil du max. kunne lave 44 kg dej ad gangen.
For at undgå overbelastning, skal der køres ved den anbefalede hastighed ved tunge og seje deje.
Du må aldrig spule en røremaskine, da der vil komme vand i lejerne. Kun få maskiner der opfylder den højeste tæthedsgrad kan holde til det.
Husk at vedligeholde maskinen ved at udskifte kilrem og smøre bøsninger, tandhjul, tandkrans og nålelejer.
Hvis du vil vide mere om de gældende regler til brug af professionelle røremaskiner, henviser vi til EU454 direktivet.
Jeppe er anden generation i en familie der har solgt bagerimaskiner i årtier. Han har bl.a. mere end 10 års erfaring med salg og rådgivning af Bjørn røremaskiner.
RING PÅ: 42 61 39 95Jeppe Hansen, Ejer
