Buffetidéer til hotel, kantine og restaurant
Mangler du inspiration og idéer til at indrette din buffet, så du får den bedste præsentation af retterne og gør det nemmere for gæster og medarbejdere at betjene buffeten. Uanset om du laver buffet til morgen eller aften, finder du på denne side, idéer og udstyr til din buffet.
Morgenmadsbuffet (hoteller)
Brunchbuffeter er et stort hit på de danske caféer, og morgenmadsbuffeten på hotellet er for de fleste et must. Særligt for hoteller med mange forretningsrejsende er det vigtigt at kunne tilbyde et godt morgenmåltid. Ofte hører man termen Continental Breakfast, som dækker over den simple morgenmad man får på mange hoteller i (det continentale) Europa og Nordamerika. Sådan en morgenmad dækker typisk over lidt brød med simpel tilbehør, samt frugtjuice og lidt varmt at drikke. Den anden mulighed er en English Breakfast, kendt fra england, hvor tilbuddet er en fuld morgenmadsbuffet inklusiv varme/lune retter. Nedenfor har vi identificeret de vigtigste ingredienser i en fuld morgenmadsbuffet (Engelsk), som de fleste store hoteller efterhånden fører.
'Must haves' i morgenmadsbuffeten
Buffetudstyr til morgenmad og brunch
Aftenbuffet (restaurant og kantine)
I modsætning til en brunch- eller morgenmadsbuffet, kan man ikke lave en simpel liste over retter der skal være i en aftenbuffet. Derfor går vi direkte over til det udstyr du kunne tænkes at skulle bruge.
Det vigtigste, når du køber buffetudstyr, er at du vælger produkter der 1) er nemme for gæsten at betjene, 2) er nemme for personalet at betjene og 3) gør det nemt at overholde gældende regler for fødevarehygiejne.
Udstyr til aftenbuffet
Chafing dishes
Chafing dishes findes i mange forskellige former og modeller. Fælles for dem er dog at de alle er lavet til at holde fødevarer varme i en buffet.
Prisniveauet spænder bredt fra helt simple modeller der varmes op med levende ild fra brændpasta der stilles underkantinen, til elektroniske modeller der bare skal sættes i stikkontakten. Vi anbefaler klart at investere i elektroniske modeller med indbygget termometer, så du nemmere kan holde fødevarekontrol.
Varmedisplay
Et varmedisplay kan benyttes i stedet for en chafing dish, og har den fordel at låget er transparent så gæsten kan se hvad der gemmer sig under låget. Dette betyder at låget ikke bliver løftet så ofte, og dermed bliver maden ikke kold, og man sparer på energien.
Suppevarmer
En suppevarmer er en fantastisk investering. Supper passer ind i næsten alle buffeter, og man kan dagligt lave en ny slags suppe. Derudover er suppe ofte billig at producere, og suppen gør gæsten mæt før hovedretten skal indtages. Du kan købe kreative designer løsninger og billigere alternativer der bare fungerer.
Varmeplader
Varmeplader er uundværlig i de fleste buffeter. En varmeplade er en simpel plade i rustfrit stål og i enkelte tilfælde med overflade i glas, som opvarmes med elektricitet. På pladen kan du stille næsten hvad som helst der skal holdes varmt. Over pladen kan man eventuelt stille en varmelampe, som varmer fra oven.
Salatbar
De fleste buffeter indeholder en form for salatbar. Den kan arrangeres på forskellige måder, fx ved at have en række skåle på et nedkølet bord. Men man kan også få en fritstående salatbar, som kan tilgås hele vejen rundt. Denne løsning gør det muligt at betjene flere gæster. Hvis det skal integreres i et eksisterende bord skal du nedsænke en såkaldt kølebrønd som vist her.
Kortholdere
Kortholdere bruges til at beskrive retterne i en buffet. De findes i et utal af designs, så du burde nemt kunne finde en model der passer i din buffet.
Priserne går fra cirka 15 kr. per stk. så det er en overkommelig investering.