Professionelle stavblendere til industri

51 produkter

Stavblender

Guide til køb af stavblender

SE GUIDE
51 Products

Professionel stavblender til storkøkken, fødevareproduktion og restaurant. Vi fører forskellige mærker, der alle gør det godt inden for industri stavblendere - både håndholdte og større modeller der kræver stativ. Vi anbefaler, at du vurderer hvor store portioner du skal blende og hvor meget du skal bruge den. Det kan nemlig være tungt at stå med en professionel stavblender. Så hvis du skal bruge den meget, skal du enten købe en god letvægtsblender (her anbefaler vi Dynamic) eller en model med holder eller endda stativ.

Dynamic Mixers - Specialisten

Vores mest solgte mærke af stavblendere er klart Dynamic Mixers fra Frankrig. De opfandt verdens første kommercielle immersion blender i 1964 og derudover den kommercielle salatslynge i 1992. Det er toppen af poppen inden for stavblendere, og de har modeller i forskellige prisklasser og til forskellige formål. Alt fra den lille DMX 190 til små skåle og kasseroller op til 8 liter til den kraftfulde SMX-serie der kan klare op til 300 liter. 

Det der adskiller Dynamic Mixers fra andre producenter af industri stavblendere er, at de har et stort udvalg af tilbehør. Selvfølgelig stave i forskellige længder, og specialstave og piskeris til forskellige formål, men også avancerede holdere der kan monteres på væg, bord eller trolley for at forbedre arbejdsgangene i køkkenet.

Fimar - Storkøkken producenten

Fimar er en italiensk storkøkkenproducent, som vi har forhandlet i mange år. De laver meget andet end stavblendere, men har et simpelt udvalg af den type maskiner man bruger meget i et almindeligt storkøkken. Prisen er rigtig fornuftig, så man får en del for pengene. Når vi ikke har varen på lager, er der typisk 2 ugers levering fra Italien.

Bamix

Vi fører to små stavblendere fra Schweiziske Bamix. De er meget alsidige til de små opgaver i køkkenet. Pro-2 modellen på 200 watt er ikke lavet til intensivt brug, men udmærket til at piske lidt flødeskum i kaffebaren eller lave en lille puré i den lille restaurant.

Robot coupe

Vi har også et udvalg af professionelle blendere fra den kendte producent Robot Coupe. De laver stavblender med fast hastighed såvel som variabel hastighed. Det er god kvalitet, som ligger i den højere ende af prisskalaen.

Ofte stillede spørgsmål

Effekten der måles i watt, er ofte fremhævet på stavblendere. Selvom effekten er vigtig, er det ikke alle mærker der får lige meget kraft ud af wattene. Det samme er gældende for hestekræfter i en bil. Hvis du vælger en af de dyre modeller, vil du typisk få en mere kraftfuld motor sammenlignet med en billigere model med samme watt. Derfor anbefaler vi Dynamic eller Robot Coupe.

Stavblendere til husholdningen koster typisk mellem 200 kr. og 1.000 kr. og kan kun bruges i et meget begrænset omfang i storkøkken. En stavblender til industri koster typisk mellem 1.500 kr. og 10.000 kr. afhængig af størrelse, kvalitet, funktionsmuligheder og medfølgende tilbehør. Køb et etableret mærke, så du ved, at du altid kan købe tilbehør som det bliver slidt og går i stykker de kommende år. Det er sjældent blenderen der går i stykker, men derimod tilbehøret.

Industristavblendere er lavet til intensiv brug i storkøkkener og fødevareproduktioner. Derfor holder de til mange timer. Vi sælger flere forskellige mærker, og har stort set aldrig reklamationer. Så forvent at en stavblender til industri holder i flere år. Derfor er det vigtigt, at du køber den helt rigtige model, selvom den koster mere. Vægten, støjen og effekten mærker du hver eneste gang du bruger maskinen. Så lad være med at gå på kompromis.