Bjørn Røremaskiner (Varimixer)

38 produkter

FÅ MINIMUM 5.000 KR FOR DIN BRUGTE BJØRN NÅR DU KØBER EN NY (GÆLDER IKKE TEDDY)

I årtier har Bjørn røremaskiner været de foretrukne hos bagere og kantiner. Det er fordi den danskproducerede industri røremaskine er udviklet til perfektion siden 1915, og stadig bliver lavet i hånden på fabrikken i Brøndby. Vi tilbyder Bjørn Varimixer røremaskiner fra 10 liter og op til 200 liter. Se eventuelt vores udvalg af brugte Bjørn røremaskiner. Vi har 30 års ekspertise i Bjørn Varimixer og industrielle røremaskiner og dejæltere. >>2 års fuld garanti på alle røremaskiner.

Hvorfor Bjørn Varimixer?

  • De kan køre med varieret hastighed
  • Kraftige nok til at holde dej nede uden at det kravler op ad dejkrogen
  • Kræver meget lidt vedligeholdelse (ofte er det kun kilremmen der skal skiftes og smøres
  • Leveres med 2 års fuld garanti
  • Findes i størrelser fra 5 liter til 200 liter

Vigtigt at vide

Inden du bestiller en røremaskine, skal du vælge om du får brug for hjælpetræk til montering af grøntsagsskærer og kødhakker. Det kan nemlig ikke installeres efterfølgende.

Røremaskinen kan specialproduceres til at lave pizzadej eller marcipan.

Du kan bruge mindre skåle på modellerne på 20 til 100 liter. Dvs. at på en 20 liters røremaskine, kan du både komme en 20 liters og en 12 liters skål på.

ERGO-modellerne skal boltes i gulvet. Den er populær, fordi man kan tage skålen ud uden at skulle tage piskeriset eller dejkrogen af. Den fås som IP54, så den kan blive spulet og er derfor ideel til steder med høje krav til hygiejne.

Nem rengøring

En røremaskine skal være nem at rengøre! Når maskinen og tilbehøret bliver beskidt, kan det være svært at komme til, men fødevarestyrelsen forventer selvfølgelig at du holder den fin og ren.

CE-krav om kedel-detektering

CE-kravene betyder bl.a. at maskinen kun må køre, når kedlen er på plads. Det skal forhindre, at du får fingrene ned i røreværktøjet mens den kører. Derfor skal du sørge for, at du vælger en røremaskine med kedel-detektering eller anden ordning der sikrer dette. Rigtig mange røremaskiner har i øvrigt et sikkerhedsgitter monteret, men disse lever ikke op til de gældende krav. I stedet skal der være en plastskærm.

Motorkraft

Det er hårdt for maskinen at bearbejde dej. Derfor skal du sikre dig at røremaskinen er kraftigt nok, så dejen ikke kravler op ad dejkrogen men bliver bearbejdet godt i maskinen. Spørg din leverandør, hvor meget kraft røremaskinen skal bruge til dit formål.

Tilgængelig fødevaredokumentation

Der skal være fødevaredokumentation tilgængelig der viser, at røremaskinen lever op til kravene i maskindirektivet, og dertil at de anvendte materialer der kommer i kontakt med fødevarer er godkendte.

Støj

Røremaskiner afgiver støj, og for at bevare et godt arbejdsklima skal du være opmærksom på, hvor meget den larmer. Store røremaskiner skal ofte boltes fast i gulvet, bl.a. for at de ikke skal larme unødvendigt.

Værktøj/tilbehør

For ikke at slide unødvendigt på værktøjet, er det vigtigt at det bruges korrekt. Piskeris er ideelt til æggehvider, mayonaise, flødeskum og lagkagebund.

Spartel er ideel til glasur, frikadellefars, kryddersmør og muffins.

Hvis du skal lave kartoffelmos er det en god ide at bruge spartel først og bagefter piskeris. Eller alternativt anskaffe dig en model der kan bruge et forstærket røreris.

Dejkrogen er god til gærdeje, ciabattedej og doughnut.

Hvis du skal lave mayonaise, kartoffelmos, muffins eller ciabattadej, anbefales en model, hvor du kan sætte en skraber på der automatisk skraber siderne. Derved får du udnyttet alle ingredienserne.

Beregn kapaciteten

Når du skal beregne hvor meget dej du kan lave ad gangen i en bestemt røremaskine, afhænger det af, hvor meget væske du bruger i opskriften. I en 60 liters røremaskine hvor væsken udgør 60 % af tørstoffet, vil du max. kunne lave 44 kg dej ad gangen.

For at undgå overbelastning, skal der køres ved den anbefalede hastighed ved tunge og seje deje.

Du må aldrig spule en røremaskine, da der vil komme vand i lejerne. Kun få maskiner der opfylder den højeste tæthedsgrad kan holde til det.

Husk at vedligeholde maskinen ved at udskifte kilrem og smøre bøsninger, tandhjul, tandkrans og nålelejer.

EU-direktivet

Hvis du vil vide mere om de gældende regler til brug af professionelle røremaskiner, henviser vi til EU454 direktivet.

Ofte stillede spørgsmål

Der findes mange forskellige røremaskiner produceret både i Europa og Asien. Det er dog en meget kompliceret maskine, og i bagerier, kantiner og fødevareproduktionen er man afhængig af en stabil og funktionsdygtig maskine. Da prisen er høj, har man ikke altid råd til at have en god backup stående. Derfor markedsfører vi udelukkende professionelle røremaskiner af mærket Varimixer (tidligere Bjørn). Det er et dansk mærke, og alle maskiner produceres her i Danmark. Kvaliteten er høj, og derfor ser man, mere end ofte, Bjørn røremaskiner der er 30 år gammel.

Vi kan tilbyde tilbehør og reservedele på alle nye modeller og mange gamle modeller. Det ligger på lager i Danmark med hurtig leveringen, så du ikke har driftstop i for lang tid. Ring på 42613995 eller skriv på info@cosina.dk og forhør dig om tilbehør til din model. Vi skal gerne bruge et billede af produktionsskiltet bag på maskinen.

På lakerede røremaskiner er der risiko for, at slag og stød resulterer i afskalling og dermed risiko for rust – især på benene som følge af påkørsel fra rengøringsmaskiner. Man kan opgradere den så den får en rustfri stålramme. Rustfrit stål er slagfast, hygiejnisk og rengøringsvenligt.

På de fleste modeller kan der monteres en skraber, der automatisk afskraber kedlens sider fra top til bund. Det betyder, at alle råvarer, der sidder på kedlens sider, presses ind i piske- eller blandingsprocessen, og resultatet er både en større og mere ensartet masse og en stor tidsbesparelse, når maskinen ikke skal standses for manuel afskrabning under arbejdet. Så længe det ikke er noget der er syre i eller bliver meget varmt, så vil vi anbefale en skraber med nylon blad.

Ja, der er mulighed for at køre med reduceret mængde på mange af modellerne. F.eks. at man kan bruge en 20 liters skål på en 30-liters model. Det gør den mere alsidig. Ring og hør om disse muligheder på 42613995.

Vi yder en garanti på 2 år på alle Varimixer røremaskiner. Vi har dog sjældet haft brug for det, fordi maskinerne kører upåklageligt i mange år. Det der går i stykker, er typisk tilbehøret der bliver slidt.

Mange synes det er for dyrt at købe Bjørn/Varimixer, men dem der har mange års erfaring med industrielle røremaskiner har fundet ud af, at det betaler sig. Ud over en driftsikker maskine der holder i mange år, får man også en række funktionelle fordele. Varimixer har gennem årene udviklet modeller der yder suveræne ergonomiske arbejdsforhold. Ergo-modellen er udviklet til køkkener med særligt høje krav til korrekte arbejdsstillinger. Derudover har Varimixer altid styr på kommende regelændringer inden for fødevareindustrien, og derfor overholder maskinerne alle gældende krav til sikkerhed, m.m.

Plasticskærmen fås også i en aftagelig udgave, som tåler maskinopvask. I begge udgaver kan der fyldes ingredienser i kedlen under arbejdet. Vi anbefaler den aftagelige udgave, så en eventuel udskiftning som følge af slitage kan foretages uden teknisk assistance.

Ja. Det der er særligt ved Varimixer er, at de kører med variabel hastighed - en særlig teknologi der gør den ideel til mange former for blandinger. Og så er den rigtig god til at køre dej, hvor dejen holdes fast og ikke glider op langs krogen. Den findes også i en udgave til Pizzadej.

Der er mulighed for opgradering af IP så den tåler vandpjask. Det er ideelt på steder, hvor der er højt hygiejnekrav. Det er et kompliceret emne, så få rådgivning, hvis dette er vigtigt for dig.