Vælg den rigtige softicemaskine

En god softice skal man kunne finde i alle seriøse ferieparker, zoologiske haver, campingpladser og strandkiosker. Desværre kan det blive dyre lærepenge, hvis man vælger den forkerte softicemaskine eller leverandør.

Vi hjælper dig gerne med at vælge den rigtige model. Det gør vi ved først at tage en snak om din forretning. For eksempel vil vi spørge dig om:

  • Hvem skal betjene maskinen?
  • Hvor mange kunder forventer I, og hvor store spidsbelastninger har i?
  • Hvad er budgettet?
  • Hvor skal softicemaskinen stå, og er der adgang til el, vand og afløb?


Pasteurisering og rengøring

Hvis du vælger en softicemaskine med selvpasteurisering, vil du kunne indstille den til at køre sit rengøringsprogram hver nat, så den er klar til brug når den første medarbejder møder ind.

Pasteurisering giver derudover en mere hygiejnisk produktion uden bakterier. Man skal kun lave en manuel rengøring hver 14. dag, og det tager omkring 45-60 minutter.

Hvis man sparer pengene og køber en softicemaskine uden pasteurisering, skal man daglig rengøre maskinen manuelt. Med mindre man selv er klar på at gøre dette, skal man altså betale en medarbejder en god halv times ekstra løn hver eneste dag. Det kan altså hurtigt betale sig at give lidt ekstra for maskinen.

Vandkølet eller luftkølet

Når du vælger softicemaskine, vil du stå med valget om du skal investere i en model med vandkøling eller luftkøling.

Vandkølede maskiner larmer mindre og afgiver meget mindre varme. Begge er store fordele, hvis maskinen står i et lille rum, såsom i en isbod ved stranden eller i en streetfood-vogn.

Med eller uden pumpe 

Det er pumpen der afgør om man kan servere en is med meget luft i som dermed smager bedre og giver et større overskud i forretningen. Vi anbefaler derfor altid at man vælger en maskine med pumpe. Forskellen er, at en model med pumpe giver omkring 50% luft og en maskine uden pumpe giver 30% luft. Man kan altså hurtigt regne ud, at man tjener en del flere penge med en pumpe.

softice i sort vaffel

Antal tappehaner

For langt de fleste er en softicemaskine med én tappehane rigeligt, men nogle steder vil man gerne kunne tilbyde flere isvarianter. Så overvej hvor stort et udvalg du vil tilbyde dine kunder.

Kapacitet

Det er vigtigt at have en ide om hvor mange is man kan sælge. Særligt vigtigt er det at man er dækket ind i spidsbelastninger. Så lav et kvalificeret gæt på hvor mange is der skal laves i timen når det går hurtigt.

Med en kapacitet på 30 kg. per time, er de fleste dækket ind. Det resulterer i 400 is á 75 gram.

De sydeuropæiske producenter mener, at en softice vejer 75 gram, men her i Danmark laver vi typisk lidt større vafler. Så spørg din leverandør, hvordan de har udregnet antal is per time.

Opstilling i butikken (tilslutning vand, el og afløb)

Noget man nemt kan glemme er hvorvidt man har plads til en softicemaskine. Den både fylder og vejer en hel del.

En kvalitets-bordmodel kan hurtigt veje et godt stykke over 100 kg. så overvej først om du har et bord der kan klare den vægt. Ellers kan du blive nødt til at købe et stativ der er lavet til formålet. Helst et med hjul, så du nemt kan flytte maskinen rundt ved rengøring.

Alternativt kan du vælge en gulvmodel der står på hjul.

Til små butikker kan man købe en kompaktmodel på omkring 30 cm i bredden, men det skal helst være sidste udvej, da man går på kompromis med maskinens performance.

Husk at have el og vand klar på det sted maskinen skal stå. Er maskinen med vandkøling, skal du også have afløb i nærheden.

After sales service

Pris og kvalitet hænger sammen, så når du finder et billigt mærke skal du sikre dig at du er dækket ind de første par år.

Spørgsmålet er nemlig om du får garanti på både reservedele og timer og hvor længe.

Et andet spørgsmål er hvorvidt leverandøren har teknikere der er specialister og om de har reservedele på lager. Hvis de ikke har det, kan man risikere at skulle vente flere uger på at få maskinen klar igen efter et nedbrud.

Sidst men absolut ikke mindst er spørgsmålet om leverandøren hjælper med installation og træning af dine medarbejdere. Professionel oplæring er nemlig vigtig for at undgå betjeningsfejl som kan resultere i en ødelagt maskine efter kort tid.


Få et tilbud på softicemaskine

Kontakt Cosina på 42613995 eller på info@cosina.dk hvis du vil i gang med at sælge softice eller andre istyper.