Industriemfang

7 produkter

Du skal bruge udsugning i dit industrikøkken for at minimere damp, stegeos og lugtgener, for dine medarbejderes skyld, dine gæsters skyld og eventuelle beboere i bygningen. Det er et krav fra myndighederne.

De fleste storkøkkener bruger et almindeligt industriemfang der dækker alle de maskiner der udleder damp, os og lugt. Men i enkelte tilfælde, kan det give mening at købe sit udstyr med indbygget emfang. Det kan man få på nogle ovne og hætteopvaskere.

Almindelige industriemfang

Vi har solide industriemfang med eller uden motor i mange forskellige størrelser. Enten til væg eller hængende fra loft. Emfanget rækker normalt 30 cm ud til hver side i forhold til det man har stående under. Motoren bestemmes efter hvad den skal suge, og her har vi et program til udregning.

Kipsteger eksempel: Hvis den bruger 12 kw vil det ca. kræve en luftudsugning på små 1400 m3/timen. Hvis den bruger 18 kw vil det ca. kræve 2000 m3/timen. 

En intern motor larmer mere end en ekstern motor. Vælger man en ekstern motor skal man sikre sig den er lydisoleret og undgå tilbageslag af lyden. Vælg en trykvagt (evt. fra Lindab) med lys eller lys og alarm, således du hele tiden ved om der er tryk på suget. Undersøg om den er egnet til placering på loft eller udenfor. Nogle af modellerne er lettere at rengøre end andre og bruges i hårde miljøer med høj omgivelsestemperatur.  

Normalt placeres emfang i min. 200 cm højde.

Udsugning til ovn

Hvis du kun skal bruge udsugning til din ovn, kan du købe et Unox emfang (steam condenser eller vandløs emfang), som kan bruges til Unox ovne.

Udsugning til hætteopvasker

Og hvis du kun skal bruge udsugning til din opvasker, kan du købe en opvasker med indbygget dampkondensator. Se for eksempel vores Jeros-løsning her.