Kaffemaskiner til erhverv

Kantiner, kontorer, institutioner og autoværksteder - alle har sine behov og ønsker. Derfor findes der mange typer kaffemaskiner til erhverv.

Her i artiklen hjælper vi dig lidt på vej i processen med at finde den rigtige industri kaffemaskine til erhverv. Der er mange muligheder, mange leverandører og mange mærker. Nogle gange skal man have en service/kaffe-aftale med og andre gange kan man købe maskinen uden forpligtelser. Valget af kaffemaskine afhænger særligt af: 

  1. Hvor mange der skal betjenes i virksomheden. 
  2. Hvorvidt gæsten selv skal betjene den. 
  3. Hvilke slags kaffe den skal kunne brygge.

Derfor skal du vælge en filterkaffemaskine

Den klassiske filterkaffemaskine du kender hjemme fra privaten er populær blandt mange, særligt på mindre kontorer, værksteder og i institutioner. Dette skyldes at alle kan betjene maskinen, den skal ikke vedligeholdes ret meget, og så er den typisk billigere end andre typer industrikaffemaskiner

Almindelige filterkaffemaskiner med glaskande fås normalt til omkring 1.500-2.500 kroner ekskl. moms. Kaffefiltre og ekstra kander er lavet i standardstørrelser og kan findes mange steder i butikker og online.

Overvej, om det giver mening at købe en filterkaffemaskine med direkte bryg i termokande, som er praktisk i mødelokaler.


Derfor skal du vælge en storbrygningsmaskine

Storbrygningsmaskiner er, som navnet antyder, udviklet til erhverv med et stor volumen. Det er for eksempel i store kantiner, i morgenmadsbuffeten på hoteller, i konferencecentre og på stadions

Fordelen er, at man kan brygge en stor omgang kaffe på 5-40 liter, og hvis man vælger en model med to beholdere, kan man sikre at der altid er kaffe i den ene beholder. Vi fører storbrygningsmaskinen ComBi-Line fra hollandske Animo. Den er populær i hele Europa fordi den er gennemtestet i selv de mest travle omgivelser.


Derfor skal du vælge en kaffeautomat

Mange vælger en automatisk kaffemaskine (kaffeautomat), fordi det ikke er godt nok kun at have sort kaffe. Mange foretrækker kaffe latte, espresso og cappuccino på de danske kontorer. Kaffeautomater fås i mange forskellige modeller og priser der går fra langt under 10.000 kroner til langt over 100.000 kroner. 

De billigste modeller bruges typisk på de helt små kontorer på op til 10-15 mand og de dyre modeller bruges til store kontorer, travle caféer, konferencecentre og tankstationer. Dyre maskiner vil også typisk have en kortere bryggetid, så der ikke opstår kø ved automaten. 

Kaffeautomater fås enten som friskbrygget eller som instant. Friskbrygget er klart at foretrække, fordi den giver en bedre kop kappe. På den anden side giver instant maskiner ofte en kortere bryggetid.

Vi anbefaler at du køber en kaffeautomat hos en kaffespecialist, der kan tilbyde både service og kaffeaftale med hurtig udbringning.

Hvidvin

Derfor skal du vælge en espressomaskiner

Espressomaskiner er den foretrukne kaffemaskine på caféer og i restauranter. Der er mange forskellige modeller, men langt hen ad vejen er der ikke de store forskelle i den måde de fungerer på.

Du skal dog vælge om du vil have en semiautomatisk eller en fuldautomatisk. Den erfarne barista vil typisk kunne få mere ud af en manuel espressomaskine, men hvis du har medarbejdere der ikke har den store erfaring vil du nok få det bedste resultat ud af en fuldautomatiske espressomaskine (se afsnit om kaffeautomater).

Prismæssigt ligger en espressomaskine med 2 grupper typisk mellem 20.000 og 60.000 kroner. De fleste er udviklet og produceret i Italien.

Ulemperne ved en espressomaskine, i modsætning til en fuldautomatisk kaffeautomat er, at den kræver mere tid fra medarbejderen/baristaen, og så fylder den meget mere i caféen. Man har nemlig brug for et eksternt kaffekværn ved siden af espressomaskinen. 


Derfor skal du vælge en perkolator

En perkolator er en speciel type kaffemaskine, som man ikke ser så mange steder. Den er dog ret populær blandt foreningerskolerbyggepladser og kirker.

En perkolater er en cylinderformet beholder med et metalrør i midten og et metalfilter i toppen, hvor man hælder kaffebønnerne i. Maskinen sættes til strøm og varmer vandet i beholderen op, så det bliver trukket op igennem røret og ud over kaffebønnerne. Derefter trækker den færdige kaffe igen ned i beholderen.

Fordelen ved en perkolator er bl.a. at den kan brygge større mængder kaffe (vi fører modeller op til 10 liter), som kan tappes direkte fra beholderen. Og i forhold til storbrygningsmaskiner, der også kan indeholde 10 liter, er denne løsning meget billigere.


Skal man bruge kalkfilter?

Særligt for en god kop kaffe, er vandkvaliteten en afgørende faktor, idet 98 % af kaffe består af vand. 

Du kan højne kaffesmagen, ved at benytte et vandfilter som Bestmax eller Bestmax Bestprotect. Derved vil du også kunne reducere forbruget af kaffepulver med 20 % og oven i undgå at afkalke maskinen. Kalk sætter sig primært på varmelegemerne og det er et udpræget problem.

I nogle tilfælde er vi nødt til at kræve, at kunden bruger kalkfilter for at kunne yde fuld reklamationsret.

Har du en espressomaskine, vil du, med et omvendt osmose-anlæg fra BWT, først kunne fjerne alle smagsforstyrrende stoffer, og efterfølgende vil du med miniralfilteret Best Premium tilføje magnesium som fremhæver smagen og tydeliggør nuancerne. Sådan en løsning starter fra kr. 20.000 ekskl. moms.

Læs meget mere om vandbehandling her.