Hvis man aldrig har lavet eller drevet en café eller kaffebar, vil man typisk komme til at lave nogle fejlkøb under opstarten. Også selvom du får kompetent rådgivning. Vi har dog nogle tips og erfaringer vi gerne deler ud af.
Det første råd er, at du justerer din menu til at den kan laves på så få maskiner som muligt og så effektivt som muligt. Det, at du ikke har brug for så mange maskiner, frigiver penge fra dit budget, til at du kan købe bedre udstyr, som er mere energieffektiv og som giver hurtigere arbejdsprocesser. For eksempel kan du vælge en ovn der er Energy Star certificeret, hvilket giver en besparelse på ca. 20% på elregningen. Et andet eksempel er, at du vælger en glaskeramisk klemgrill i stedet for en almindelig støbejerns klemgrill. Det giver en besparelse på op til 60% i strøm og du kan tilberede dine sandwiches hurtigere.
Det andet råd er, at du prioriterer dit budget på de maskiner du er mest afhængig af, og måske endda køber en brugt backup. Det er f.eks. en god espressomaskine, hvis du er en kaffebar, en god kombiovn, hvis du serverer varme retter eller en god grøntsnitter, hvis du laver mange salater. Så kan du i stedet købe brugte møbler, lamper og andet café inventar.
Det tredje råd er, at du sikrer dig, at der er fuld garanti på dit udstyr, og ikke mindst, at der findes reservedele til de valgte mærker i Danmark. Ellers risikerer du 1) at du selv skal betale for en tekniker, som ofte koster 2.000 kr. for ét besøg og 2) at du skal vente 2-4 uger på at teknikeren får reservedelen hjem.