Lav diskmodul til integrering med kølevitrinen fra spanske Sayl. Skræddersyet til modellen Tower, som giver frontdisken et eksklusivt look med stor synlighed for de udstillede varer (sandwiches, kager, drikkevarer). Modulet kan integreres til vores andre frontdiske. Produceret i Danmark.
Danmarks første standard disk-linje til caféer og kaffebarer, der er produceret i Danmark til små og store caféer i hele landet. Udviklet til at inspirere dig og gøre det nemmere at visualisere og budgettere din kommende café. Udgangspunktet er standardmoduler, men disken vil blive produceret skræddersyet til din café. Du vælger selv, om du bestiller modulerne hos os og monterer dem selv, eller om du vil have vores professionelle montører til at klare det hele. Uanset hvad, skal du have de rigtige el- og vandinstallationer forberedt til modulerne.
Praktisk modul
Modulet er praktisk udført ved at være sænket til en højde på 35 cm, så kølevitrinen ikke generer udsynet hen over disken, og samtidig fremhæver kølevitrinen da toppen stikker op over bordpladen på resten af disklinjen.
Specifikationer
- Korpus opbygges i 19 mm Spånplade med melamin.
- Bordplade, frontplade og låger opbygges i 18 mm MDF med laminat U190, U162 ell. F1040, og bagside i kontra laminat.
- Alle synlige kanter med matchende ABS kant.
- Produktion: På førende dansk snedker-fabrik.
- Produktionstid: Cirka 6 uger.
- Mål (LxDxH): 72 x 70,96 x 34,96/59,96 cm
- Ekskl. kølemontre
- Sokkel: Ja
- Disk placering: Frontdisk
Kølemontrens specifikationer
Perfekt til dessert, sandwich, salat, frugt med mere.
- Glas på alle fire sider
- 3 stk. justerbare hylder
- Skydelåger bagtil for betjening
- Kompressor gemt væk
- Lys i alle tre hylder
- Termoglas sikrer en stabil temperatur og modvirker kondens
- Bundkammeret udført i rustfrit stål
- Lige topglas giver ekstra anvendelsesmuligheder
- B: 71 x D: 53,5 x H: 90 cm
- Hyldemål: L: 69,5 x D: 25 cm
- Udførelse: Ventileret køl
- Temperaturområde: +4 til + 8 grader
- Indvendig belysning: Ja (LED)
Værd at vide om vores disk-moduler
1. Hvordan passer modulerne til maskinerne?
Modulerne er udviklet til bestemte maskiner og møbler (f.eks. backbar, vinskab eller kagedisplay), som du selvfølgelig kan købe af os. Men, da de fleste har nogle særlige behov, kan vi skræddersy moduler til større eller mindre modeller. Hvis du f.eks. vil have en tripple backbar i stedet for en dobbelt, kan vi sagtens lave det.
2. Hvordan er bordpladen udformet?
Hvis du vælger at sammensætte en række af vores standardmoduler, vil bordpladen bestå af individuelle plader som adskilles af en lille rille. Da dette ikke er så nemt at rengøre, vil de fleste vælge, at få lavet én lang bordplade, som er nem at vedligeholde. Hvis du bearbejder fødevarer, er det vigtigt at kunne holde overfladen ren. Ring og få et tilbud på denne løsning.
3. Hvor meget plads skal der være mellem bagdisk og frontdisk?
Hvis du skal have både en bagdisk og en frontdisk, skal du huske at have nok plads imellem de to. Vi anbefaler minimum 110 cm, for at man kan have plads, til at medarbejdere kan gå uforstyrret forbi hinanden.